Ligesom der ikke kan blive ordnede forhold inden for et samfund af individer, der ikke har regering, således kan der heller ikke blive ordnede forhold inden for et samfund af nationer, så længe dette samfund ikke har lov- og retsvæsen, ikke har regering. Og udviklingen har da også allerede begyndt fosterdannelsen til en sådan regering og øvrighed. Dette foster viser sig for os i det daglige liv som identisk med manifestationen af FN. Denne realitet er et begyndende internationalt lov- og retsvæsen. Men dette retsvæsen står i dag uden noget "politi" til at varetage dets interesser. Og et lov- og retsvæsen uden politi vil som bekendt ikke betyde noget over for lovovertræderne. FN's magt betyder således heller ikke endnu andet end en skygge af det, det engang skal blive, over for de eventuelle "forbrydere" (nationer), det i dag skal dømme, og i særdeleshed, da disse "forbrydere" netop har ret til at "bære våben" (hær og flåde). Man tænke sig det samme tilfælde i den almindelige daglige retspraksis: en våbenløs dommer stillet over for en forbryder, der er bevæbnet til tænderne. Det kan jo kun blive en parodi på det, det skulle være. Men ligesom nationernes lov- og retsvæsen efterhånden forbyder de enkelte individer at bære våben og kun tillader fremtrædende stridigheder afgjort ved rettens våben, således vil udviklingen også føre til, at verdensrigets lov- og retsvæsen efterhånden bliver den eneste våbenføre magt i verden, medens al militarisme vil blive forbudt de enkelte stater. Ligesom en nation ikke kan få ordnede eller civiliserede forhold uden politi, således kan verdensriget naturligvis heller ikke blive civiliseret, før det får sit verdenspoliti.