Alle jordens mennesker er således i virkeligheden på vej til at få et fælles fædreland. Og når verdensriget er nået frem til at udgøre et for alle individer fælles fædreland, og alle nationer er blevet provinser i det samme rige, har internationalismen eller fællesinteressen sejret over nationalismen. Dette vil igen i virkeligheden sige, at uselviskheden har sejret over selviskheden. Internationalisme er nemlig nationens uselviskhed, og nationalisme nationens selviskhed eller egoisme.
      Verdensriget vil allerede til at begynde med, idet det omspænder hele jorden, have den fordel frem for de almindelige stater eller nationer, at det ikke kan have ydre fjender. Det kan derfor heller ikke have farlige eller fjendtlige grænseområder, over for hvilke det skal bygge stærke forter, skabe giftgas eller kernevåben, bygge tanks eller krigsmaskiner, ligesom det heller ikke kan have nogen pas-, told- eller valutabesværligheder. Alle er jo indbyggere i det samme rige, står under den samme regering.