Bønnens mysterium
12. kapitel
"Ske din vilje, som i himlene, så og på jorden"
Den fjerde tankekoncentration i "Fader vor": "Ske din vilje, som i himmelen, så og på jorden" er i realiteten kun en yderligere forstærkning af den tredje tankekoncentration. Gennem erfaringerne bliver det til kendsgerning, hvad der er "Guds vilje". "Guds vilje" er altså "dyrets forvandling" eller det jordiske menneskes tilegnelse af alle intellektualitetens højeste og skønneste dyder. "Himmelen" er jo netop en mental tilstand, i hvilken alle disse, de højeste og fuldkomneste bevidsthedsmæssige egenskaber, kulminerer, og en som følge heraf hundrede procents harmoni er altbeherskende imellem de levende væsener. Da jordmennesket er et væsen, der befinder sig under udvikling fra den primitive, ufærdige eller dyriske tilstand til den fuldkomne, højintellektuelle, menneskelige tilværelse, har det to mentale naturer i sig, nemlig: de degenererende "dyriske" anlæg og de begyndende eller spirende "menneskelige" anlæg. Undertiden kan de "dyriske" anlæg beherske individet, medens til andre tider de "rent menneskelige" anlæg bliver viljebestemmende i samme væsen. Da de "dyriske" anlæg sætter individet i kamp og strid med livet og "næsten", medens de rent højintellektuelle eller menneskelige anlæg sætter individet i harmoni med livet og næsten, og denne sidste manifestationsform er den samme som den, der udfolder sig som "Guds vilje" i "himmelen", vil den fjerde tankekoncentration i "Fader vor" således være det samme som at bede om, at de højintellektuelle eller rent næstekærlige anlæg må blive så stærke i ens mentalitet, at de altid vil udgøre det overlegne viljebestemmende moment i ens manifestationer. Dette vil med andre ord sige: at man beder om, at al selviskhed eller ethvert herunder henhørende ikke livsbetingende ønske eller begær om personlig fordel man måtte nære, må blive totalt ignoreret af Forsynet til fordel for opfyldelsen af et hvilket som helst livsbetingende eller nødvendigt ønske, der måtte være aktuelt hos ens "næste". Den fjerde tankekoncentration i "Fader vor" skaber således en vidunderlig indstilling af mentaliteten på den guddommelige vilje. Det var ikke så mærkeligt, at Verdensgenløseren bad: "Fader, ske ikke min, men din vilje".