Vejen til indvielse
Artiklen: Vejen til indvielse
33. kapitel
Hvorledes man igennem erkendelsen af sin egen ufuldkommenhed kommer i kontakt med udviklingen og det virkelige liv
Som før berørt er det altså ikke ufølsomhed, pral og hovmod eller tilbedelsen af et camoufleret eller falskt udviklingstrin, vi hungrer efter at finde hos "næsten". Det er udelukkende "kærligheden". Det er "kærligheden", der er det store og dybe mål bag enhver jordmenneskelig søgen. Men "kærligheden" kan ikke eksistere uden at være identisk med "ydmygheden". Og som tidligere nævnt er "ydmygheden" det samme som den absolutte selverkendelse af sit eget væsens "fuldkommenhed" og "ufuldkommenhed", hvilken selverkendelse igen er det samme som den absolut retmæssige erkendelse af "det levende væsen". Hvis man kender sin egen "fuldkommenhed", bliver man ærbødig overfor alle dem, der har nået en "fuldkommenhed", der ligger over vor egen "fuldkommenhed". Man kommer til at elske dem som idealer og forbilleder for vor egen stræben frem imod "fuldkommenhed" og åbner dermed disse væseners energi, lyst og glæde ved at have os som proselytter, elever og medarbejdere. Vi har altså her sat os i forbindelse eller kontakt med selve udviklingen og livet. Vi har koblet os selv til udviklingens egen store kraftkilde og bliver af denne båret fremad og opad mod mentalitetens eller livets højeste tinder.