Vejen til indvielse
Artiklen: Omkring mine kosmiske analyser
26. kapitel
Hvorfor min mission kun kan være og blive lys
For dem, som ikke på denne måde kan efterforske mit arbejde og derfor ikke kan nå til den nævnte garanti, vil jeg henstille, at de lægger mærke til, om jeg på nogen måde i mit arbejde har stimuleret mørket, om mine store kosmiske analyser ikke altid upartisk kun viser kilderne til lidelse og kilderne til lykke. – Prøv om disse kilder ikke er i samklang med kernen af det, der står i Bibelen og andre store religionsværker, og De vil her finde en vidunderlig skøn overensstemmelse i principperne. Når dertil kommer, at jeg ikke ønsker at indkapsle noget individ i nogen som helst af mig eller på mit arbejde baseret sekt, forening eller trosbekendelse, men at jeg kæmper for, at individet kan bevare sin fulde frihed til at forske, søge og finde lys indenfor alle felter og områder, hvor lys er at finde, og derigennem lære at tænke klart, at opleve klart, er mit arbejde, min mission kun lys, kan kun være lys, kan kun blive lys.