I de store museer, biblioteker og andre for almenheden tilgængelige intellektuelle centrer får man derimod adgang til at se nogle af verdens største og skønneste intellektuelle frembringelser, hvormed man kan berige sin ånd, blive stimuleret, besjælet med inderlig længsel efter at kunne nå op til en sådan fuldkommenhed i skabelse som den, der stråler fra galleriernes vægge, reoler og montrer. Er alle disse geniale kunstneriske frembringelser, det være sig i bøger, billeder eller skulptur ikke én eneste stor samling "kærtegn"? – Er de ikke netop beregnede på at skulle live op, forskønne og forherlige de vægge, de sale, de gallerier og øvrige omgivelser, de kommer til at befinde sig i? – De er dog ikke fremstillede for at gøre deres omgivelser stygge, mørke og triste. Men når de således skal live op, forskønne tilværelsen og omgivelserne for beskueren, er de jo i allerhøjeste grad en "kærtegnen" af denne beskuer. Og da de nævnte kunstneriske frembringelser, navnlig hvad billed- og skulpturværkerne angår, forlængst er ophørt med at være et middel, ved hvilket man kan gøre andre væseners levetimer til "slaveri", og således udelukkende er hundrede procents "kærtegn", er de jo den absolutte hundrede procents "næstekærlighed", der her varmende og livgivende stråler os i møde fra museets store ovenlyssale. Her ser vi produkter, der er skabt af deres ophav udelukkende i glæden over at skabe noget, der kan varme og lyse op i menneskesindet uafhængigt af, hvad det så end kostede af sult eller korsfæstelse, og uden noget som helst henblik på økonomisk berigelse. Hvem har en større kærlighed end den, der ofrer sit liv udelukkende for at kunne være med til at gøre andres liv lykkeligt? – Når geniet eller mesteren således trodser sult, nød og elendighed, hån og spot og uden udsigt til nogen økonomisk vinding, blot fordi det betyder livet for ham at få sin frembringelse så fuldkommen som muligt, og denne frembringelse er en foreteelse, der vil blive ved med at "kærtegne" beskueren, fylde hans mentalitet med beundring, inspiration og længsel efter selv at nå fuldkommenheden, kan man ikke komme uden om, at kunstproduktets eller mesterværkets skaber dog har elsket eller gjort mere for denne beskuer, end han har gjort for sig selv. Selv trodsede han alle besværlighederne for at skabe sin manifestation sådan, at den netop kunne blive et permanent "kærtegn" for beskueren. I sandhed, er det ikke "næstekærlighed"?