Ud af mørket
Artiklen: Et glimt fra verdensgenløsningen
13. KAPITEL
Menneskehedens nye møde med verdensgenløsningen
Igennem disse små glimt fra verdensgenløsningen har vi fået et overblik over menneskehedens kosmiske skæbnesituation.
Vi har set, hvorledes Gud udfører sin store kærlighedsplan med hensyn til sin omskabelse af det primitive, dyriske menneske til "mennesket i sit billede efter sin lignelse".
Vi har ligeledes set, at mørket og lidelserne hverken er "hævn" eller "straf" fra en vred Gud, men derimod udgør et område, inden for hvilket væsenet kan få lejlighed til at opleve, med hvilke manifestationer eller handlinger man gør sin skæbne lys og lykkelig, og med hvilke manifestationer eller handlinger man gør den til mørke, lidelse og smerte.
Hvordan skulle væsenet ellers komme til at kende forskel på godt og ondt?
Og hvordan skulle det kunne nå frem til at få evne til at skabe sin skæbne lidelsesfri og fuldkommen og derved komme til at opleve en permanent lykke og glæde ved at være til?
Vi har således set, at mørket og lidelserne er et uundværligt led i den store indvielsesproces, i kraft af hvilken Gud skaber mennesket i sit billede.
Den store del af jordens mennesker er i færd med, igennem deres mørke væremåde og ragnarok, at opleve, hvad der er ondt, og hvad der er godt.
Og efterhånden som de kommer igennem dette mørke og begynder at få human evne og begynder at få deres bevidsthed drejet imod lyset og freden, og spørgsmålet "livsmysteriets løsning" bliver mere og mere brændende, da udgør de aspiranter til menneskehedens tredie grad af den store indvielse.
De udgør da de væsener, som Kristus udtrykte som "fårene", der skilles ud fra de væsener, som endnu er i mørket, og som Kristus udtrykte som "bukkene".
De førstnævnte væsener udgør altså de væsener, der nu er mere eller mindre modne til at modtage og forstå verdensgenløsningens nye form for vejledning: livsmysteriets løsning i form af verdensaltets kosmiske analyser i logisk, sammenhængende tankerækker, synlige for intelligensen, humaniteten og intuitionen.
Alt eftersom man har denne kombination af sanseevne, vil man møde Guds ånd, hvilket her vil sige: "Talsmanden den hellige ånd" i denne løsnings kosmiske analyser.
Og lyset fra solskinsforedraget fra Galilæas bjerge vil i forstærket glans føre mennesket mod Guddommens strålevæld bag indvielsens port, føre "den fortabte søn" tilbage til sin fader.