Ud af mørket
Artiklen: Et glimt fra verdensgenløsningen
6. KAPITEL
Vikinge- eller hedningekulturen i kristendommen
Men verdensgenløsningen er endnu ikke færdig eller fuldbragt. Menneskeheden er endnu ikke blevet befriet for hedenskabet eller mørkets magter, den dyriske eller dræbende natur i menneskets mentalitet eller psyke. Den sande kristendom eller kærlighedsloven: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind" er endnu langt fra sin opfyldelse i menneskehedens væremåde. Og hertil kommer også dette: "Du skal elske din næste som dig selv". Det er verdensgenløsningens opgave at vejlede mennesket frem til at kunne opfylde disse to bud. Evnen til at kunne opfylde disse to bud gør væsenet til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse". Det er slutfacittet på verdensgenløsningens mission. Så længe mennesket ikke kan præstere dette slutfacit i sin daglige væremåde er det endnu et ufærdigt menneske og har brug for verdensgenløsningens vejledning. Det er ikke vanskeligt at se, at kristendommen i virkeligheden kun er i sin begyndelse. Menneskene er endnu på mange måder, åndeligt set, mere eller mindre indesluttet i vikinge- eller hedningekulturen. Denne kultur eksisterer i form af alle de foreteelser i væremåden, der ikke opfylder Kristi påbud eller loven for fuldkommen tilværelse. Og lad os se lidt på menneskene i den moderne kultur af i dag. Opfylder menneskene her de kristne påbud? Elsker menneskene her deres fjender? Velsigner de dem, som forbander dem? Gør de godt imod dem, af hvem de bliver hadet? Og beder de for dem, af hvem de bliver krænket og forfulgt? Tilgiver de den næste, der er ond imod dem, indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange dagligt? Regner de med, at hver den der om bringer ved sværd, selv skal omkomme ved sværd? Regner de også med dette påbud, når de går på lystjagt og lystfiskeri eller på anden måde er meddelagtige i de milliondrab på dyr, der sker på grund af den tusindårige overtro, at animalsk føde er en livsbetingelse for mennesket? Har det ikke vist sig, at de "kristne" stater er de stærkeste krigsfolk i verden? De har været de dygtigste til at dræbe og undertvinge andre folk på jorden. De har været de dygtigste til at ombringe ved "sværd". Hvordan så med den ombringelse de dermed selv er blevet prædestineret til? Er det ikke netop den katastrofale ombringelse, vi ser i form af det ocean af sygdomme, menneskene ligger under for og med al deres kraft kæmper imod? Hvad er sygdomme? Sygdomme er det dræbende princip i organismerne. Hvordan skal menneskene kunne blive fri af sygdommene, så længe de selv opretholder deres organismer på et fundament af drab? Hvordan skal de i deres skæbne blive fri af andres større eller mindre udfoldelse af det dræbende princip, når de selv søger at opretholde deres liv eller skæbne i kraft af det samme princip? Hvordan kan et samfund af sådanne væsener være andet end et primitivt, hedensk samfund, baseret på vikingeånd, være en slags højere dyrerige? En "virkelig kristendom" baseret på bjergprædikenen eller verdensgenløsningens lysende og varmende solskin udgør et sådant samfund absolut ikke. Jordens menneskehed repræsenterer endnu ikke en virkelig og "sand kristendom", den der udelukkende kun kan manifesteres i kraft af overholdelsen af alle verdensgenløsningens påbud. Den grad af kristendom, jordens mennesker af i dag repræsenterer, er endnu meget ringe trods de tidligere nævnte mange lyse goder, den har skænket menneskeheden. Kristendommen er endnu ikke blevet menneskehedens fundamentale livsbasis. Her er det stadig sværdets magt, man baserer stat, kultur og væremåde på. Kristendommen er endnu kun en lille spæd plante, der er ved at skyde op igennem hedenskabets store vildnis.