Anderledes derimod med det åndeligt modne menneske, der i sin udvikling for længst har passeret det rent materialistiske stadium og er blevet fortrolig med, at der eksisterer mere mellem himmel og jord, end det den rent materialistiske videnskab kender til. Et sådant menneske er for længst kommet på sporet af, at de bibelske beretninger udtrykker andet og mere end blot og bar historie. For ham har disse beretninger afsløret sig som udlagte visdomsdepoter, hvor den begyndende sandhedssøger kan finde bekræftelse på sine anelser om løsningerne på tilværelsesmysteriet eller den virkelige og absolutte sandhed.
      Hvilken skjult visdom ligger der da bag beretningen om dramaet i Getsemane Have? Den bogstavmæssige beretning fortæller, at Jesus her udkæmpede den sjælekamp, der førte til, at han overgav sig i myndighedernes hænder og lod sig korsfæste, altså i første instans en ren og skær fysisk beretning om, hvor i Palæstina denne begivenhed fandt sted. Denne beretning rummer ingen mystik. Tværtimod rummer den en absolut afklaring. Takket være den blev det intet problem for efterverdenen, hvor Jesus blev taget til fange. Og den øvrige del af beretningen, nemlig Jesu sjælekamp, rummer tilsyneladende heller ingen mystik. Den var, set udefra, et menneskes kamp med sig selv om enten at flygte eller tage konsekvensen af sin indstilling og sin livs gerning .
      Og dog er det i denne del af beretningen, den indre, skjulte sandhed kommer til syne, thi den viser os, hvorledes et menneske gennem sit forhold til Guddommen er i stand til at kæmpe sig igennem den dybeste sorg, den dybeste modgang og håbløshed og vinde sejr over selve mørkets kulmination. Det er denne kerne i beretningen, der har betydning, idet den gør Getsemane Have til ikke blot en fysisk stedbetegnelse, som i sig selv intet betyder, men derimod til navnet på en åndelig situation, der betyder alt. Begivenheden i Getsemane Have udgør i virkeligheden en beretning om et åndeligt stadium, i hvilket et menneske kan opnå at besejre frygten for sin egen tilintetgørelse eller død og uden angst overgive sig til Guds vilje, hvad enten denne så vil fuldbyrdes gennem korsfæstelse eller succes. Tænk hvilket stadium! Tænk således sjæleligt at have overvundet al mørk skæbne og i enhver form for ulykkelig tilstand at kunne hæve sit blik imod Guddommen og være mest lykkelig ved at sige: "Fader! Ske ikke min, men din vilje"! og "Fader! I dine hænder befaler jeg min ånd!"