Det er ikke så mærkeligt, at de kristne stater, hvis folk højtideligt af staternes autoriserede gejstlige myndigheder er døbt i "Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn", er blevet menneskehedens største krigsfolk, de største erobrere, de største undertrykkere, de største magtrepræsentanter, indehavende højderekorden i mordteknik, fabrikation af krigsmaskiner og udnyttelse af elementernes millioner af hestekræfter til udslettelse af "fjenderne". Tror man virkeligt, at dette er kristendom? Hvordan kan dette stemme overens med den forkyndte kristne væremåde, der ganske enkelt udtrykkes i følgende: ".. men dersom nogen giver dig et slag på din højre kind, så vend ham også den anden til!" Hvordan kan man i Jesu navn stå og velsigne de mordvåben, der er tusinder af gange værre end det sværd, Kristus bad disciplen Peter om at stikke i skeden? Hvordan kan man bede Gud om at være med til at ødelægge sine "fjender", medens man selv ønsker hele hans beskyttelse? Siger ikke den samme kristendom: "Derpå skulle alle kende, at I ere mine disciple, om I have indbyrdes kærlighed?" Tror man ikke, det var sand kristendom, der blev åbenbaret på korset igennem verdensgenløserens ord: "Fader, forlad dem! Thi de vide ikke, hvad de gøre". Er der her nogen antydning af inspiration til lovprisning eller hævdelse af krigens princip?