Men det jordiske menneske, den døde Adam er igen i færd med at opstå. Ligesom vandet ikke evigt skal være kloakpøl, men urokkeligt skiftevis må være med til ikke blot at udgøre det klare kildevæld, hvorved det levende væsen kan slukke sin tørst, men er også med til at danne den blå himmel, morgen- og aftenrøde eller andre atmosfæriske forgyldninger af tilværensen for igen at blive til kloakpøl eller rendestensvand for atter at blive omdannet til skønhed og nydelse for både legeme, sjæl og ånd, således skal den kosmisk døde Adam og Eva, det jordiske menneske, heller ikke blive ved med at leve i den kosmiske nat, kredsløbets dødssfære. Da hverken dogmer, hypoteser eller lignende, hvor skønne, eventyragtige de så end måtte være formet, kan bringe menneskene til at tro, vil vejen frem således umuligt kunne befares ved hjælp af en ny religiøs tro. Derfor vil hverken dogmer eller profeter nu kunne hjælpe verden. Det er denne situation Jesus pointerer med sin omtale af de sidste tider og "talsmanden den hellige ånd".