Da ånd er bevidsthed, og bevidsthed igen består af tanker, bliver den hellige ånd således det samme som hellige tanker. Men hellige tanker kan kun være tanker, der absolut kun udtrykker den højeste sandhed. Den højeste sandhed er igen livets absolutte løsning, hvilket atter vil sige: det absolutte verdensbillede. Den hellige ånd er således en videnskab om livet, om det levende væsen, hvorfra det kommer, og hvorhen det går. Da denne videnskabs analyser er en lige så virkelig dokumentation af livets psykiske eller kosmiske side, som den materialistiske mål- og vægt- eller talvidenskab er en dokumentation af livets materielle eller fysiske side, vil den således lige så lidt kunne blive partisk farvet, blive sektdannende som den moderne materialistiske videnskab. Den materialistiske videnskab fortæller blandt andet, at to plus to er fire. Dette facit kan ikke være hverken fransk eller dansk, det kan hverken være socialdemokratisk, kommunistisk eller indremissionsk. Det er i sig selv kulminerende internationalisme. Det er universelt. Det er ens over hele universet eller verdensaltet. Livets analyser i form af den hellige ånd eller åndsvidenskaben er således universelle og dermed internationale og interplanetariske. Derfor bliver åndsvidenskabens facitter manifesterede som kendsgerninger det eneste, der kan forme menneskenes mentalitet til en samhørig kosmisk enhed. Alverdens nationer vil igennem åndsvidenskaben blive samlet i den eneste verdensopfattelse, der udelukkende udgør den absolut totale sandhed eller virkelighed.