Ud af mørket
Artiklen: Ud af mørket
6. KAPITEL
De to store ydre krigsfronter og deres slavelænkning af menneskeheden i primitivitet og mørke
Denne ydre front udgøres af folkegruppernes eller staternes kamp om verdensherredømmet eller overmagten inden for den samlede menneskehed. Denne ydre front har nu forenklet sig til i virkeligheden kun at udgøre to store fronter, de såkaldte øst- og vestmagter. Vi ved vel alle, at disse to store inddelinger af den samlede menneskehed udelukkende kun er to krigsfronter, mellem hvilke der i virkeligheden kun eksisterer en meget usikker våbenstilstand, alene baseret på frygten hos hver af parterne for at begynde en krigs blodbad og dødedans. Parterne frygter således gensidigt ikke at være stærke nok til at gøre det af med den anden part, en frygt, der så igen afføder et kolossalt kapløb imellem parterne i oprustning. Enhver ofrer eller tilsidesætter mange vigtige kulturfaktorer udelukkende kun til fordel for at komme først til de mest grusomme og mest raffinerede massedræbende mordvåben og ødelæggelsesmaskiner. En fred eller våbenstilstand baseret på sådanne forhold er som en gnistregn i nærheden af benzindampe. Dertil kommer så, at de regerende myndigheder i stor udstrækning er gudløse, idet deres oprindelige verdensreligion, der kun er skabt for instinktet eller troen, og derfor ikke på nogen måde giver næring for intelligensen, umuligt kan have indflydelse på sådanne materialistisk-intelligensprægede væsener, der i dag fortrinsvis har adgang til regeringsposterne og de herunder henhørende magtposter og embeder. Sådanne gudløse væsener har i virkeligheden ikke andet end dyrets livsbasis "den stærkestes ret" at holde sig til, men med en evne til, i kraft af den udviklede intelligens, at praktisere og virkeliggøre denne livsmetode i en kolossal overdimensioneret målestok i forhold til dyrene. At menneskeheden permanent må befinde sig i krig, kun afbrudt af mere eller mindre usikre våbenstilstande, så længe de regerende magter og myndigheder ikke er udrensede for denne overdimensionerede dyriske livsform eller selvopholdelsesdrift, turde vel være selvfølgeligt selv for et mindre intellektuelt udviklet væsen. Og derfor må menneskeheden leve i en tilstand, der betinger, at alt, hvad den kan præstere af værdier og goder uden for det daglige kropslige livsbehov, må gå med til at skabe oprustning, militarisme, stående hære og flåder og de herunder henhørende umådelige millionværdier, der holdes bundne i krigsberedskabet, mord- og drabsvåben og alle de øvrige kulturødelæggelsesmaskiner, ved hvilke det moderne samfund tror at kunne skabe kultur og fred. De to fronters hovedinteresse er således i kraft af den gensidige frygt for hinanden at ødelægge hinanden. Menneskene ønsker at dræbe menneskene. Et større kosmisk mørke eksisterer ikke. Den fortabte gudesøn tilbeder døden i stedet for livet.