Freden er ikke et magtspørgsmål, men udgør udelukkende et sympati- eller kærlighedsspørgsmål. Det er netop kulminationen af menneskelig vildfarelse eller overtro, at våben og magt er det eneste fornødne. I en barbarisk verden, hvor den dyriske side i mennesket er så magtfuld, som tilfældet er hos det jordiske flok-menneske, hvor hensynet til næsten kommer i allersidste række, hvis det overhovedet eksisterer i nogen uselvisk form, må der naturligvis være en øvrighed, et politi og et retsvæsen til at danne værn imod det mest barbariske udslag af nævnte dyriske side. Men dette værn har ikke noget som helst med absolut fred at gøre. Det er blot en spændetrøje, i hvilken man nogenlunde holder menneskenes værste selviske instinkter i ave og dermed forhindrer anarkiet.