Kosmiske glimt
Artiklen: Lavintellektualitet og højintellektualitet
22. KAPITEL
Pol- og kærlighedsudviklingen
Efterhånden som jordmenneskene kommer igennem deres lidelsestilstande, udvikler der sig i dem en human evne. Det er denne evne, der bestemmer, hvad et væsen ikke kan nænne at gøre imod sin næste, hvilket vil sige imod andre levende væsener. Mange mennesker er allerede nået så langt frem i udviklingen af denne evne, at de ikke vil være med til at føre krig. De finder sig hellere i en fornærmelse, end de vil have krig eller uvenskab med nogen. Denne humane evne er det samme som den begyndende virkelige næstekærlighed. Efterhånden kommer væsenerne til at leve mere og mere i udfoldelsen af næstekærligheden. Men alt eftersom pol- og kærlighedsudviklingen bliver stærkere og stærkere, degenererer forelskelsesevnen. Og det modsatte køn bliver et tilsvarende mindre og mindre kærlighedsopbjekt. Når denne udvikling er blevet så fremragende, at alle elsker alle, får væsenerne en meget mere omfattende stabilitet i fuldkommen livsoplevelse og den heraf følgende lykke i deres forhold til næsten end i det snævre, begrænsede eller meget bundne forhold, de kun kan få i de ulykkelige ægteskabers zone. Det er naturligvis en selvfølge, at disse linjer ikke er skrevet som en propaganda imod ægteskab og parringsdrift, tværtimod, de er kun fremført som et fingerpeg i den retning, som naturen absolut alene, og ikke ved nogen som helst menneskelige eksperimenter eller meditationer, fører menneskene.