Dette forannævnte høje stadium i udvikling er jordens mennesker endnu ikke nået frem til. Men igennem alle deres ufærdige manifestationer og de heraf affødte lidelser vokser de urokkeligt frem til nævnte fuldkomne tilstand. Forud for planteriget har vi det såkaldte »mineralrige«. Men dette rige viser sig ikke på det fysiske plan fremtrædende i organismer, således som tilfældet er med plante-, dyre- og menneskeriget. »Det levende Noget« bag plante- og dyreorganismerne, hvilket vil sige »Jeg'et«, er ikke i mineralriget nået så langt frem i den fysiske udvikling, at det har begyndt at få selvstændig, fysisk organisme eller legeme, igennem hvilket det kan opleve eller manifestere. Dette jeg eller levende væsen har derfor ikke nogen som helst vågen dagsbevidsthed på det fysiske plan. Denne har det derimod på det åndelige plan i dets egen samlede erindringsområde fra dets passage igennem et kosmisk spiralkredsløb, som det nu er færdig med. Det har således for tiden ingen som helst bevidst manifestation eller oplevelse fra det fysiske plan og heller ikke fra det åndelige plan. Det lever helt indesluttet i dets erindringer. Dets bevidsthed er således totalt indadvendt. Denne dets erindringsoplevelse eller oplevelse af dets tidligere tilværelser i den forudgående spiral former sig for det som en oplevelse af den højeste fryd eller salighed. Jeg har derfor kaldt denne væsenernes særlige tilstand for »salighedsriget«. Denne tilstand er en overganstilstand eller et overgangsstadium i væsenets passage fra et kosmisk kredsløb til et andet. Det er fra dette stadium eller afsnit i spiralkredsløbet, at jeg'erne eller »det levende« i væsenerne må inkarnere i fysisk materie. Men selv om væsenerne i dette stadium ikke endnu er i stand til at skabe fysiske organismer, udgår der fra dem og ind på det fysiske plan visse begyndende skabende energier. Det er disse energier, der skaber bevægelse i mineralmaterien og bliver synlige som dette riges forskellige krystallisationer. I disse krystallisationer kan vi se, at der er begyndende principper og love, som senere kommer til fundamental manifestation i planterigets struktur og skabelser.