Enhver sådan på drab og lemlæstelse opretholdt beskyttelse imod andre væseners onde anslag er således i realiteten ingen beskyttelse. Den vil betinge, at væsenet stadigt må være bundet til det dræbende princips område. Det må stadig være bundet til lidelsesplanet. Det må stadig nære frygt for at blive overvundet og pint eller dræbt af modstanderen. Det må stadig føle sig nødsaget til at måtte »forsvare« sig eller beskytte sig ved brutal magt og dødbringende våben og lemlæstelsesmetoder. Had kan ikke ophøre ved had. Fjendskab kan ikke ophøre ved fjendskab, krig kan ikke ophøre ved krig, brutalitet kan ikke ophøre ved brutalitet, uvidenhed kan ikke fjernes med uvidenhed. Så længe et væsen i sin bevidsthed eller sjæl bliver ved med at være på bølgelængde med disse foreteelser, altså regner med disse som eneste beskyttelsesmidler, hører det hjemme i dette bølgeområde, der jo er det samme som lidelsesplanet eller de ulykkelige skæbners domæne. Den eneste absolutte vej ud af dette område, der i virkeligheden er Bibelens ragnarok eller helvede, er en bølgelængdeforandring i sjæl eller psyke. Men det er netop denne bølgelængdeforandring, lidelserne i sig selv skaber i ethvert menneskes sjæl og psyke i kraft af, at de efterhånden udvikler de sympatiske anlæg, humanitetsevnen eller næstekærligheden, altså evnen til ikke mere at kunne nænne at gøre ondt imod noget levende væsen ganske uafhængigt af, hvilket onde dette så end eventuelt måtte have udsat en selv for. Da er man ikke mere hjemmehørende i det dræbende princips bølgeområde. Da er ens bevidsthed og sjæl og dermed ens væremåde hjemmehørende i et helt nyt og modsat bølgeområde, der gør en totalt sjæleligt immun over for alle det dræbende princips onde anslag. Dette bølgeområde fylder nemlig en med den totale kærlighed, der opløser alt had, det befordrer det totale venskab, der opløser alt fjendskab, det befordrer den totale fred, der hindrer enhver form for krig, det befordrer den humanitet, der fjerner al brutalitet, det befordrer den viden, der fjerner al uvidenhed. Og man er her blevet til opfyldelsen af Guds store mål med det levende væsen, man er blevet til: »Mennesket i Guds billede«.