Kosmiske glimt
Artiklen: Kosmiske glimt
6. KAPITEL
Den langsomme, stilfærdige modningsproces
Medens disse kunstige forsøg på at opnå højere bevidsthed oftest giver sig udslag i åndeligt hovmod og ærgerrighed, tør de, som på naturlig måde har oplevet kosmiske glimt, næsten slet ikke omtale deres oplevelse. De har blot i sig en vældig trang til at hjælpe menneskene ud af deres trængsler på en ydmyg og beskeden måde. Og de finder glæde i at møde væsener, der er ligesindede. De vil snart mærke, at mennesker af sig selv søger hen til dem, og at de på en stilfærdig og rolig måde har mulighed for at sprede lys omkring sig i hverdagen.
      Naturligvis har disse mennesker også ufærdige sider. Det vil de have, så længe de kun kan opleve den kosmiske tilstand i glimt. Men i en mentalitet, hvor der findes ydmyghed og et inderligt gudsforhold, kan de ufærdige sider aldrig blive så drastiske og ødelæggende, at de forbinder sig med og behersker de kosmiske glimt.
      Det er ofte sådan, at når der er gået en vis årrække efter det første kosmiske glimt, hvor det har efterladt sig lys i bevidstheden, fordunkles dette noget, og væsenets ufærdige sider begynder igen at ville tage overhånd. Herved bringes det i kamp med disse »tærskelens vogtere« i sit eget sind, en kamp, der altid vil ende med sejr, og da kommer der et nyt kosmisk glimt, som bliver stærkere end det første. Således vil det fortsætte, indtil der ikke er mere tilbage af den dyriske natur i mennesket, da opleves den store fødsel, og mennesket bliver et kristusvæsen, som er èt med faderen, og som i alle situationer gør, hvad der er Guddommens vilje. Det er de mennesker, der vandrer i Kristi fodspor i udfoldelsen af deres daglige væremåde, der bliver de sande hjælpere i åndsvidenskabens og verdensgenløsningens tjeneste. Kun den, der vandrer i disse fodspor, er sikret mod falske kosmiske glimt eller visioner.
Næste