Hinsides dødsfrygten
Artiklen: Det psykiske tempel
Det psykiske tempel
1. kapitel
"Forgården"
Set fra et kosmisk plan vil hele den jordmenneskelige mentale sfære være at inddele i tre forskellige psykiske tilværelsesplaner. Disse tre tilværelsesplaner er blevet nøjagtigt symboliseret i den jødiske tempelstruktur. Vi ved, at jøderne havde den opfattelse, at et tempel måtte være delt i tre afdelinger. Tabernaklet såvel som Salomons tempel var inddelt i "forgården", "det hellige" og "det allerhelligste". Denne inddeling var således ikke en blot og bar praktisk foranstaltning, den var som allerede nævnt symbolet på de tre psykiske eller mentale sfærer, som udgør den jordiske menneskeheds åndelige livsterræn.
      I "forgården" måtte alle komme. Den udtrykker den mentale sfære, som alle de, der endnu kun besidder "flokbevidsthed", ikke formår at hæve sig ud af. I denne mentale sfære finder vi den jordiske almenhed. Ser vi på denne almenhed, vil vi se, at den består af mennesker, der endnu ikke er særligt individuelt indstillede. Disse mennesker følger flertallets meninger og handler i det meste efter, hvad der er skik og brug. De er bundne i religiøse sekter, politiske partier, de er kort sagt de utallige eksisterende foreningers "menige medlemmer". Overalt er de fanget ind i en eller anden flok. Nogen selvstændig mening eller vurderingsevne har de ikke. Deres svar på spørgsmål angående livets vigtigste problemer er således ikke deres eget svar, men derimod den sekts, det politiske partis eller den forenings, de tilhører. Her eksisterer livet som en kolossal broget mentalitetsforvirring. Og her kæmper flok imod flok, politik imod politik, religion imod religion, ideologi imod ideologi. I denne kamp er det enkelte individ på grund af sin mentale uselvstændighed eller suggererede tilknytning til sekten, partiet eller føreren kun en slags mekanisk apparat, der uden nogen art af selvstændig, logisk tænkning automatisk træder i funktion, såfremt dets sekt, parti eller fører angribes, for hurtigst muligt at destruere modstanderen eller oppositionen.
      Da der findes utallige indbyrdes forskellige foreninger, flokke eller sammenslutninger, hvis menige medlemmer består af sådanne automatisk fungerende animalske "robotter", der helt udenom logisk selvstændig tænkning omgående træder i funktion ved selv det mindste angreb på deres opfattelse, er vi her ved roden til al krig. Her er det, at alle kæmper imod alle. Da der i denne situation ikke er tale om selvstændigt tænkende mennesker, men derimod om mennesker, hvis mening er blevet dem påført igennem suggestion, og som de nu automatisk adlyder, er enhver form for krig imellem disse individer i virkeligheden en krig imellem "mentale søvngængere", imellem "animalske maskiner" eller "robotter", der af en "fører" er indstillet til automatisk at eksplodere i samme øjeblik, de møder modstand fra andre partiers, sekters eller føreres tilhængere. Alle de her berørte former for krige eller kampe er således ikke kampe imellem selvstændigt tænkende mennesker, men derimod kampe imellem blinde og døde automater, hvis egen individuelle jegfølelse og logiske tænkeevne er blevet lammet og sat ud af funktion igennem en suggestion, der er blevet dem påført af deres parti, flok eller fører. Det er derfor ikke så mærkeligt, at Kristus overfor sine bødler brugte ordene: "Fader, forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre!" Han så, at hans bødler var uselvstændigt tænkende individer, der kun handlede ud fra forestillinger, der var blevet dem dikteret udefra. De handlede ikke ud fra, hvad der virkelig var sandhed, men derimod ud fra, hvad de troede var sandhed, hvad de troede var rigtigt og dermed moralsk. De handlede ikke ud fra en direkte, selvoplevet virkelig viden om eller kosmisk analyse af situationen, men derimod ud fra en opfattelse, der helt var et resultat af tro. Men at tro noget, udenom eller uafhængig af tilgængelig mulighed for viden, er det samme som at være suggereret. Jesu bødler var, således som alle bødler i det hele taget, mentale "robotter", der automatisk trådte i funktion "efter ordre", ligegyldigt hvilket forsvar han rent logisk ville have kunnet præstere.
      I denne "forgård", denne mentale eller psykiske sfære, møder vi det midlertidige hjemsted for alle uselvstændige individer eller alle de mennesker, som ikke er vokset op til selvstændig tænkning og derfor kun kan søge deres livsværn igennem en fast tilslutning til en flok, hvis idealer og struktur de er suggereret til at opfatte som "eneste saliggørende". Det er sådanne uselvstændige, mentalt eller tankemæssigt set sovende mennesker, mennesker med indbildte opfattelser eller forestillinger om liv og død, vi møder alle vegne, hvor mange mennesker er forsamlede. Det vil derfor være udtryk for en høj grad af klogskab at undersøge, om et menneske, man kommer i berøring med, er en sådan animalsk robot, en "maskindel" af en større eksisterende helhed, før man indlader sig med det. Thi overfor et sådant menneske nytter det nemlig ikke at komme med logiske argumenter, belæringer eller oplysninger. Det vil enten være absolut uimodtageligt for sådanne argumenter, eller også vil det meget hurtigt eksplodere på akkurat samme måde som en hvilken som helst anden automatisk virkende "helvedesmaskine" og sende en stråle af intolerance, had og ufordragelighed imod en. Ligeledes bør man være meget vågen overfor den enorme strøm af suggererende påvirkninger, der i form af avisernes reklamer og de mange foreningers glødende propaganda stiler imod at dysse ens kritiske sans og logiske tænkeevne i søvn for så meget lettere at kunne erobre magten over en og gøre en til medlem af netop deres opfattelse af livet eller tilværelsen. At tilhøre en sådan sfære betyder altså, at man aldrig helt er sig selv. Man har endnu ikke fundet sin egen individualitet. Man har kollektiv bevidsthed. Man må leve på flokkens mening og forsvare denne mening, fordi man endnu ikke har eller er i stand til at have nogen absolut selvstændig, personlig opfattelse. Et menneske med en uselvstændig livsopfattelse er således ikke et frit menneske, men derimod et bundet eller fængslet væsen. Det er åndelig set en slave. Om disse "forgårdens" beboere hedder det, at de ikke må betræde den næste psykiske sfære. Dette er kun tilladt "præsterne".
Forrige