Denne kamp er derfor i virkeligheden ikke ny. Men som vi har set, er og har nævnte kamp altid været mere baseret på frygtens virkninger end på selve frygten. Men et onde bekæmpes ikke ved at bekæmpe dets virkninger, men derimod ved at bekæmpe dets rod eller årsag. Man vil nu igennem en kulmination af de mørkeste og bitreste erfaringer komme til erkendelse af, at intet som helst våben, det være sig nok så stærkt i form af atom- eller brintbomber eller andre udløsninger af elementernes gigantkræfter i ødelæggelses- og drabsøjemed, vil kunne forjage frygten. Selv den allerstørste sejrherre vil aldrig nogen sinde kunne bekæmpe frygten i sit indre ved hjælp af ydre forsvars- eller angrebsmidler. Intet som helst materielt forsvar er så stærkt, at det kan fjerne frygten fra det menneskelige sind eller dets tankesfære. Det er også derfor, at kun "åndeligt døde" mennesker i deres fabelagtige uvidenhed klamrer sig til våben og mordprocesser i den skæbnesvangre overtro, at disse er det absolutte beskyttelsesmiddel. Deres overtro er så grænseløs, at de i virkeligheden tror, at vejen til freden kun kan være brolagt med våben og den herpå opretholdte materielle eller fysiske magt.