Det fuldkomne menneske må selv være vejen. Men selv at være vejen må være dette: uafhængigt af alle andre mennesker, uafhængigt af flokken, at kunne se sandheden om livet i naturen, i selve universet og der se det virkelige verdensbillede og her opleve den virkelige sandheds struktur. At gøre denne sandhedsstruktur til livsbasis og automatfunktion i sin viljeføring, tankegang og handlemåde er det samme som at gøre sig identisk med den absolutte sandhed. Men således at manifestere sandheden er det samme som at være fuldstændigt ét med det virkelige liv. Her ser man Forsynet og taler med Guddommen, som en mand taler med sin næste. Her er man blevet kosmisk suveræn. "Himmeriges rige", hvilket vil sige: juleevangeliets fred og velbehagelighed, er blevet til daglig manifestation i væremåde, tankegang og livsoplevelse. Således at være "vejen, sandheden og livet" vil sige det samme som at have "kosmisk bevidsthed". Vejen, sandheden og livet er således ikke noget, der kun er specielt for Kristus. Det er livsmålet for alle mennesker. Men opnåelsen heraf består altså i at bekæmpe den falske kristendom i sin egen væremåde eller flokkens overtro eller verdensløgn, at krigen er kristendom og vejen til freden. Uden skabelsen af verdensfreden eller den totale næstekærlighed i vort eget indre kan man aldrig blive ét med vejen og sandheden og dermed heller aldrig komme til at opleve det virkelige liv og sin egen høje identitet som livets herre i verdensaltets evighed eller Guddommens stråleglans.