Livets vej
Artiklen: Mentale fængsler
7. KAPITEL
Det jordiske menneske er endnu ikke et færdigudviklet menneske
Det er denne mangel på »kristendom«, der i dag griber ind i alle jordmenneskers skæbne. Som vi allerede har nævnt, er sand kristendom det samme som sand næstekærlighed, ligesom sand næstekærlighed er »al lovens fylde«. Hvad er da »lovens fylde«? I denne forbindelse er »al lovens fylde« det samme som opfyldelsen eller overholdelsen af alle de betingelser, der kræves, for at et menneske virkeligt kan opleve at være »menneske«. Kan et »menneske« da leve og eksistere i den daglige tilværelse uden at opleve en virkelig »menneskelig« tilværelse? Nej, det fuldkomne eller færdigudviklede menneske kan naturligvis ikke leve, uden at dets liv bliver oplevelsen af virkelig »menneskelig« tilværelse, men det ufærdige menneske, hvilket vil sige »det jordiske menneske«, lever endnu sit daglige liv uden nogen sinde at have oplevet virkelig »menneskelig« tilværelse. Det har endnu kun nået at have fået den fysiske organisme, der er beregnet til at skulle blive bolig og redskab for den virkelige »menneskelige« mentalitet. Og det er i kraft af, at det nu besidder en sådan organisme, at det i dag kalder sig »menneske«. Men der behøves ikke engang nogen særlig dybtgående forskning for at kunne iagttage, at væsenet i den jordmenneskelige organisme har så meget tilfælles med dyret eller er så lig dyret i sin mentale indstilling til medvæsenerne, at der i stor udstrækning overhovedet slet ikke eksisterer nogen som helst forskel på det jordiske »menneske« og »dyret«. I alle situationer, hvor jordmennesket bliver vred, hadefuld eller hævngerrig og fører krig, i alle situationer, hvor det albuer sig frem på andres bekostning såvel som i alle situationer, hvor det lyver, bedrager og stjæler, er dets bevidsthed fuldstændig identisk med dyrets.