De levende væseners udødelighed
Artiklen: Åndsvidenskabens nødvendighed
2. KAPITEL
Hvorfor erkendelsen af den åndelige verden ikke kan accepteres af videnskaben
Det store spørgsmål bliver så i første instans dette: findes der da sådanne fakta? Findes der virkelige foreteelser, der ikke kan måles og vejes? Findes der ting, der er hævet over tid og rum, ting, der virkelig eksisterer og kun kan erkendes på en helt anden måde end i form af meter, kilo eller bølgelængder, eller i form af sten, vand eller luft? Ja, der findes sådanne fakta. Hvordan skulle vi ellers kunne tænke eller forstå? Selve den menneskelige tanke er vel hverken sten, vand eller luft? Man vil sikkert nå frem til at kunne måle den i "bølgelængde", men kan et sådant mål være nogen forklaring på, hvad tanke er? Og er der indenfor de levende væseners psykiske side ikke så mange fakta, at de så at sige udgør en hel verden, ja, et tilværelsesplan? Det er dette tilværelsesplan eller denne psykiske side ved den fysiske verden, der i religionerne er betegnet som "den åndelige verden".
      Ethvert normalt menneske kender dette at tænke og ved også, at det er noget, der foregår i hjernen, men hvordan denne proces i virkeligheden udløses, og hvad tanke er, ved det umådeligt lidt eller slet intet om. Denne tankens eksistens forekommer altså side om side med de tre andre materietilstande: sten, vand og luft. Under princippet "sten" skal her forstås alle eksisterende faste stoffer. Under princippet "vand" vil her være at henføre alle flydende stoffer, ligesom vi under princippet "luft" henregner alle luftarter eller luftformige stoffer.
      Mens den materielle eller fysiske videnskab nu begynder at føle sig hjemme i variationerne af materien inden for de nævnte tre principper, er den endnu i højeste grad famlende og søgende på det igennem disse tre principper åbenbarede fjerde princip: "tanken" eller "tankeverdenen". Da den materielle videnskab kun kan betragte mål og vægt, tids- og rumbegreber, volumen og hastighedsgrader som fundamentet for en virkelig "videnskab", kan den ikke med denne indstilling få "tankeverdenen" eller materiens fjerde princip med ind under sin erkendelse som videnskab. En tanke kan jo ikke vejes og måles i meter, liter eller kilo. Og selv i sådanne tilfælde, hvor det virkeligt ville lykkes igennem et dertil egnet måleapparat at konstatere en reaktion af tanken, ville denne konstatering kun blive en oplevelse af tankens energiarts ydre materielle virkning, altså en ny oplevelse af vibrations- eller hastighedsgrader. Men tankens virkelige natur eller inderste væsen ville stadig være en gåde, stadig være mystik. At man kan konstatere tanken som en art elektrisk vibration, kraft eller bevægelse fjerner jo ikke mystikken og kan umuligt være et fyldestgørende svar på spørgsmålet om dens inderste analyse. At tanken er en elektrisk vibration eller bølgelængde eller lignende, forklarer jo ikke, hvordan det går til, at den fornemmes som begær, vilje, glæde og sorg. At konstatere disse forekomsters reaktioner i hjernen som vibrationsgrader eller bølgelængder er kun en oplevelse af nye talfacitter. Denne oplevelse kan derved kun skabe en yderligere forlængelse af den materielle videnskabs øvrige ocean af tal, mål- og vægtfacitter.