Menneskenes krigeriske væremåde har ikke sin rod i den virkelige kristendom, således som den manifesteredes af verdensgenløseren. At menneskene på grund af deres endnu overvejende dyriske område i deres mentalitet ikke kunne modtage det rene livslys i hele dets klare strålevæld, men måtte sætte "farvede briller" for, og hist og her søge ind i skyggen, er egentlig kun, hvad de også undertiden må gøre overfor det rent fysiske solskin, når det i al sin vælde fremtræder blændende på en sommerdag. Kommer man ud fra et mørkt lokale, tåler man således ikke øjeblikkelig sommerdagens blændende lys, men søger helst ind i skyggen. Der er erfaringer for, hvorledes huden kan blive skoldet og opløst i blærer til stor smerte for dens ophav. Det samme princip gælder i alle livets forhold. Kristendommen i verdensgenløserens tankeverden og væremåde var alt for blændende til, at menneskene, der i stor udstrækning endnu betjente sig af de dyriske livsprincipper og således i tilsvarende grad levede i hedenskabets natsorte mørke, øjeblikkelig kunne være modtagelige for dette lys i hele dets vældige udstråling. De måtte danne sig skygge- og dækningsområder, ved hvilke de kun fik lyset i en så afblændet form, at de ikke blev "skoldet". En væremåde er som regel en tusindårig vanetilstand. Den har affødt særlige evner og anlæg i væsenerne. Disse anlæg lader sig ikke i lyntempo eller ved en øjeblikkelig viljesakt ændre til fordel for en helt ny væremåde. En ny væremåde kan kun befordres ved dertil egnede særlige evner og anlæg. Men evner og anlæg kan kun opstå ved tilvænning. Er det ikke således, at øvelse gør mester? Er det ikke ved utrættelige, permanente øvelser, at man bliver geni? Tror man, at artister er blevet til de geniale kunstnere, de som regel er hver i sin slags, uden ved træning eller øvelse. At blive til et kristusvæsen i væremåde, hvilket vil sige at blive til et moralsk geni eller et geni i human tankegang og væremåde, er absolut ikke lettere at opnå end dette, at blive geni eller virtuos i musik, i maler- og billedhuggerkunst, i kunsten at forske og tilegne sig viden etc. Her får væsenerne ikke noget foræret. Hvis det tilsyneladende kommer meget let til et genialt stadium i dets nuværende liv, skyldes det en træning og øvelse i samme felt, det har foretaget i tidligere liv eller tilværelser. At det derved nu får lettere ved at tilegne sig det pågældende høje stadium i vedkommende felt end væsener, der ikke har denne forudgående træning fra tidligere liv, men først har begyndt træningen i det nuværende liv, er således en selvfølge.