Kulturens skabelse
18. KAPITEL
De ved intelligensevnen frembragte kulturgoder
Denne tendens til at skabe mordvåben eller krigsredskaber blev til et førende element i al moderne kulturskabelse. Dette blev så meget desto mere tilfældet, eftersom man også på mange andre områder ved hjælp af den tiltagende intellektualitet blev de materielle materier og kræfter overlegne. Opfindelser satte menneskene i stand til at sejre over millioner af naturens hestekræfter. Skabelsen af maskiner til næsten alle mulige formål mangfoldiggjordes. Opfindelse af optiske apparater eller instrumenter udvidede menneskenes oplevelsesevne hundrede tusinder af lysår ud i verdensrummet, lige som de gav mennesket mulighed for at se solsystemer og mælkeveje eller hidtil ukendte verdensområder i mikrokosmos. Befordringsmidler, ved hvilke man kunne bevæge sig med en fart stærkere end lydens hastighed, satte ligeledes mennesket i stand til at underlægge sig jordens afstande, så de næsten kun blev til bagateller. Klodens ellers så uoverkommelige fysiske dimensioner skrumpede ind. De tidligere optegnede ukendte terræner på verdenskortet er for længst berejst. Mennesket er hjemme på polerne såvel som på de højeste bjergtinder og i havenes største dybder og afgrunde. Mineralerne, planterne, dyrene og i visse tilfælde også menneskene obducerede og undersøgte man med lup, mikroskoper og røntgen. Stoffernes reaktioner, ikke blot på vor egen klode, men også på de fjerne kloder, sole og mælkeveje analyserede og optegnede man. Ja, man fandt endog et stof (helium) på solen, inden man anede, at dette stof også fandtes på jorden. Man målte og vejede sol, måne og stjerner. Ja, her fandt man også, alene ved beregning, en klode, inden den rent fysisk blev opdaget. Den endnu nye, spæde menneskelige mentalitet blev således sprængfyldt med viden om stoffernes reaktioner. Den overbebyrdedes med mål- og vægtfacitter, med indtryk af volumen, konsistens, vibrationer, hastigheder og bølgelængder. Med denne vældige viden fik man evne til at udløse nye eksperimenter, der igen gav nye erfaringer eller ny viden. Og denne tilegnelse af viden og kundskaber blev mere og mere hovedbetingelsen i væsenernes daglige liv, ja blev en livsbetingelse. Med de nye opdagelser og opfindelser opstod der nye skabemuligheder. Fabrikker, værksteder, laboratorier og kontorer opstod og krævede arbejdere. Hvem der blev uddannet i den materielle viden kunne få arbejde eller levevej i de nye områder. Den der ikke kom til at studere eller kom i lære, måtte vedblive at tilhøre en slags underklasse i samfundet, undertiden et slags ringeagtet proletariat.