Kulturens skabelse
20. KAPITEL
Religiøsitetens forvandling til politik
Den i det materialistiske intellektuelle menneske tilsyneladende forsvundne religiøsitet er i virkeligheden slet ikke forsvundet fra nævnte væsens psyke. Vi genfinder her det religiøse princip og den herfra udgående kraft i form af det, vi kalder "politik". Hvad er de politiske partier og sammenslutninger andet end en ændret form for religiøsitet? Finder man ikke her opsatte dogmer og fanatiske tilhængere af disse? Og er det ikke ignoreringen af de kristne antikrigsdogmer og troen på de politiske dogmers ufejlbarlighed, der ikke alene skaber krigen imellem staterne, men også mellem staternes egne borgere indbyrdes? Disse er som regel sammensluttede i forskellige, fra hverandre i opfattelse mere eller mindre afvigende, politiske partier, der hver især påberåber sig at sidde inde med de vises sten eller netop lige akkurat den rette politiske tro eller vej til lyset. Disse politiske partier er, selv om de nok hver især søger at praktisere den ifølge deres politiske tro sande idealisme, i virkeligheden kun materielle sammenslutninger, hvis højeste formål i stor udstrækning er at tilegne sig regerings- eller lovgivningsmagten til fordel for deres politiske tro eller idealisme. Det kan derfor ikke undgås, at de bliver indbyrdes rivaliserende og i tilsvarende grad bekæmpende hverandre. Da kold intelligens og selviskhed mere end virkelig human følelse og højere psykisk indsigt meget ofte i en overvejende grad behersker disse væsener, bliver fængsling, straf og henrettelse ikke blot til midler, ved hvilke man søger at beskytte stat og borgere imod forbrydelser, men de bliver også ofte under maske af at være denne beskyttelse til midler, ved hvilke man søger at tilrane sig regeringsmagten og opretholdelsen af den permanente besiddelse af denne. Ja, tortur- og dødsterræner eller raffinerede sadistiske lemlæstelseslejre, inden for hvilke man ikke veg tilbage fra at lade anderledes tænkende mennesker vansmægte til døde under de frygteligste pinsler, har endog langt fremme i det tyvende århundrede været anvendt af visse gudløse regeringsmagter. Og det ville være naivt at tro, at menneskeheden er blevet så højt udviklet, at disse metoder ikke stadigt kan være eller blive gældende.