Kulturens skabelse
21. KAPITEL
Magten i stedet for retten
Inspirationen til human livsførelse eller menneskekærlig væremåde og kampen for retten eller virkelig retfærdighed i den moderne politiske interessesfære bliver i en alt for overvejende grad hæmmet af kampen om magten. Jo større magt man kan tilegne sig eller er i besiddelse af, desto mere kan man leve på andres bekostning, leve højt på frugten af sin næstes evner, sved og arbejde uden at yde noget som helst til gengæld. Er det ikke netop magtpolitikken – og ikke retspolitikken – der endnu udgør den sande fordelingsfaktor af alle samfundsgoder? Er der ikke overordentlig store områder i den moderne verdenskultur, der er afgjort ved magt mere end ved moralsk ret? Er der nogen nations landegrænse i verden i dag, der ikke er afgjort ved magt, afgjort ved sejrherrer, afgjort og bestemt af nationer eller folk, der havde de bedste mord- eller krigsvåben, de bedste dræbende midler og dermed besad den største overlegenhed i ren materiel magtudfoldelse uden at besidde nogen tilsvarende fundamental indsigt i, hvad der i de givne situationer ifølge næstekærlighedsloven var virkelig moralsk berettiget og uberettiget? Derfor blev det magtfølelsen mere end retsfølelsen, der blev det afgørende i de overlegne magthaveres og erobreres viljeføring. Men en viljeføring alene baseret på magtfølelse uden retsfølelse er i sig selv en ren dyrisk manifestation. Dyrene kender intet til ret. For dem gælder det, at enhver er sig selv nærmest. Men når denne magtfølelse uden retsfølelse hos mennesket bliver intellektualiseret ved hjælp af en udviklet intelligens, bliver den så raffineret myrdende, lemlæstende og ødelæggende, at den ikke mere kan kaldes "dyrisk". Dertil er den nu alt for genial og dyrementaliteten overlegen. Hvilket dyr kan hamle op med det moderne menneske i al dets intellektualiserede mobilisering af dets dræbende eller morderiske viden og kunnen? Men man kan heller ikke med rette kalde denne overdimensionerede på magtfølelse uden retsfølelse baserede drabsmentalitet, der hensynsløst ignorerer loven for ren "menneskelig" væremåde, nemlig det femte bud: "Du skal ikke dræbe", for ren "menneskelig" mentalitet. Den virkelige "menneskelige" mentalitet eller psyke, den der skal være i Guds billede efter hans lignelse, kan ikke være en bevidsthed, hvis fornemste og største beskyttelsesmiddel eller livsfundament er en overdimensioneret sabotage eller ødelæggelse af liv og livsmuligheder. Denne på magtfølelse mere end på retsfølelse baserede jordmenneskelige mentalitet kan således grundet på sin intellektualiserede fremtræden ikke kaldes "dyrisk", lige som den heller ikke kan kaldes ren "menneskelig", eftersom virkelig menneskelig væremåde i Guds billede ikke i nogen som helst situation beskytter og opretholder sit liv ved en nedsabling eller sabotage af andre levende væseners liv og livsmuligheder. Men når en sådan på magtfølelse mere end på retsfølelse intellektualiseret mentalitet eller psyke hverken er ren "dyrisk" eller ren "menneskelig", hvad er den da? Ja, da er den noget helt andet, som man indenfor den moderne verdenskultur i dag sikkert ikke med stor velvillighed vil erkende. Den er intet mindre end det, vi har fået symboliseret igennem Bibelen i form af begreberne "djævelen", "satan", "den onde" og de her ind under hørende mentale foreteelser. Den kan kun udtrykkes som "djævlebevidsthed". Men det tjener til menneskenes undskyldning, at denne mentale tilstand er et uundgåeligt stadium i den udviklingsepoke, som alle levende væsener må passere i deres udvikling fra dyr til menneske. Det er denne "djævlebevidsthed", denne på magten mere end på retten baserede jordmenneskelige almentilstand, denne den ufærdige side i den jordmenneskelige psyke, der ligger til grund for den samlede jordmenneskeheds ulykkelige skæbne, dens dommedag eller ragnarok. Det er denne mentale tilstand, der skaber dens undertrykkere og undertrykte, dens altbeherskende ulige fordeling af livsgoderne, så millioner og atter millioner dør af sult, armod, nød og elendighed, mens andre millioner dør af frådseri, ødselhed og dovenskab. Millioner af mennesker kan ikke få så meget arbejde, at de kan tjene til det daglige brød, mens andre har adgang til at "tjene" tusinder og atter tusinder af gange mere end det, der er nødvendigt for disse væseners daglige normale livsbehov. Den moderne verdenskultur såvel som hvert enkelt jordmenneskes skæbne er mere eller mindre dikteret af denne djævlebevidsthed eller magtfølelse uden retsfølelse. Det er ikke så mærkeligt, at alle måtte komme i krig med alle.