Kulturens skabelse
30. KAPITEL
Når man har gjort "magten til ret" i stedet for at gøre "retten til magt"
I denne håndgribelige og realistiske kamp på liv og død om livsgoderne er det givet, at man ikke har brug for en abstrakt Guddom og en hermed forbundet morallære, der er lige så uhåndgribelig og abstrakt.
Her er man blot vidne til, at kun den, der har overlegen magt, kan få ret, ligegyldigt hvad enten han virkelig har ret eller ikke har ret.
Han kan måske nok få juridisk ret, men denne ret er ikke altid en garanti for den absolutte ret.
Og der, hvor den ikke udgør en absolut ret, er den jo i tilsvarende grad en uret.
Overfor sådanne omstændigheder og kendsgerninger virker det store bud: "Elsk din næste som dig selv", "Vend den højre kind til, når du bliver slået på den venstre " eller den omfattende tilgivelse af næsten, som verdensgenløseren påbød, som en ganske forfærdelig naivitet, ja, ligefrem som noget, der er opstået i en unormal hjerne, skønt disse påbud er åndsvidenskabelige, urokkelige sandheder, på hvilke hele den kommende fuldkomne verdenskultur vil blive baseret, og uden hvis virkeliggørelse i det daglige liv verden aldrig nogen sinde vil kunne komme ud af krigens og undertrykkelsens domæne eller guldkalvsreligionens iskolde dødningedans.