Kulturens skabelse
35. KAPITEL
Skabelsen af den virkelig varige fred på jorden er ikke alene et spørgsmål om den materialistiske videnskab, det er i lige så høj grad et spørgsmål om en videnskab for væremåde
Så længe menneskene endnu ikke har en videnskab for væremåde, kan deres indbyrdes samliv umuligt blive fuldkomment eller uden de mentale kortslutninger, vi kalder had, vrede og bitterhed, og som igen afføder alles krig imod alle. Som forsvars- eller beskyttelsesmiddel imod disse mentale kortslutninger ved menneskene i værste tilfælde i dag ikke bedre end at anvende deres fysiske viden og kunnen til skabelse af vold og magt, der i ødelæggelses- og drabskapacitet helst må være endnu større og mere effektiv end modpartens eller "fjendens". At en sådan gensidig mental indstilling imellem nationerne indbyrdes må føre til en ligefrem eksplosion, en dødbringende udslettelse af millionbyers befolkninger, efterladende deres kulturcentre som rygende ruinhobe, er kun, hvad der i dag som kendsgerninger dokumenterer den menneskelige vildfarelse eller afsporing i væremåde, indbyrdes samliv og kulturskabelse. Men denne tilstand kan ikke bebrejdes nogen som helst. Den er udelukkende et resultat af menneskelig uvidenhed på det psykiske eller kosmiske område. Menneskene ønsker i virkeligheden slet ikke at udløse denne skrækkelige tilstand over mennesker, men de lever i den vildfarelse, at det er deres eneste redning imod selv at blive udslettet. Og derved bliver deres liv et kapløb i at anvende deres store materielle eller fysiske viden og kunnen til skabelsen af de mest raffinerede og dødbringende mordvåben, hvormed de kan mangfoldiggøre overtrædelsen af livets største bud: "Du skal ikke dræbe". Og mennesket bliver en sabotør af det liv, den fred, den lykke og glæde, det af hjertet selv ønsker. Det bliver i kraft af sin kosmiske uvidenhed sit eget livs største fjende.
      Afskaffelsen af krigen eller de indbyrdes ulykkelige forhold, der hersker imellem menneskene, er altså ikke et spørgsmål om materiel kunnen eller fysisk videnskab, men et spørgsmål om en videnskab for væremåde. En væremåde er jo igen baseret på tanker, begær og vilje, hvilke igen er det samme som mentale eller psykiske materier, altså materier, der ikke kan fysisk vejes og måles. Men selv om disse kræfter eller materier ikke kan fysisk vejes og måles, så er det alligevel ikke desto mindre en kendsgerning, at disse kræfter eller materier ligesom de fysiske kan være dødbringende giftige og dermed livsfarlige, og de kan være omfattende livsopbyggende, skabe lys, lykke og glæde. Vi ser, hvorledes de psykiske kræfter præger alle mennesker og giver dem karakter, moral og amoral, sundhed og sygdom alt efter de af de nævnte mentale kræfter, der er almengældende i deres mentalitet eller bevidsthed. Nogle mennesker er irritable og umedgørlige, andre ligger under for stærke hidsighedsanfald eller vredesudbrud. Atter andre har en stor bagtalelseslyst eller lyst til at fremhæve sig selv på andres bekostning. På samme måde er der også mennesker, i hvem humanistiske tendenser, lysten til at være til glæde og velsignelse for andre mennesker er almengældende bag deres viljeføring og manifestation. Disse mentale kræfter, hvad enten det er de livsfarlige eller de livsbefordrende, arbejder jo mere eller mindre uhæmmet og ukultiveret i menneskene, alt eftersom de nævnte mennesker på disse områder er uvidende eller uudviklede.