Med dette kendskab til verdensudviklingen er der ingen grund til at være bekymret eller bange, ligegyldigt hvor meget der så end hastes verden over med skabelsen af de frygteligste atomvåben og andre metoder til mangfoldiggørelse af sabotage og drab på mennesker. Det er rigtigt, at visse menneskegrupper af i dag sikkert i den bedste mening, men på grund af kosmisk uvidenhed tror, at de med denne udvidede magt og kunnen i befordringen af sabotage, død og undergang har det sande kulturfundament. De ved endnu ikke, at de med dette kulturfundament som livsbasis er i færd med at forberede henrettelsen af deres egen magtudfoldelse og dermed deres viljeføring og livssyn. Den tidligere nævnte følelses- og intelligensmæssige livsændring venter dem hinsides ragnarokket, lige så vel som den har ventet alle andre forudgående på det samme kulturfundament faldne væsener. Vi ser dermed, at kærlighedsviljen er den eneste form for viljeføring, der fri og usårbar kan overleve alt og vil derfor urokkeligt blive kulturskabelsens og dermed menneskesamlivets sidste og eneste virkelige fundament. Det fuldkomne menneske kender derfor heller ikke til frygt. Dets viljeføring er ét med kærligheden, ét med verdensaltet og dermed ét med Gud. Guds befaling, der vorde lys, er sket fyldest. Alle loves fylde er blevet til kød og blod, til hjerne og hjerte i menneskets væremåde. Den virkelige kulturskabelse er sikret. Alt er såre godt.