Det er rigtigt, at der i den nuværende såkaldte kultur eksisterer et lov- og retsvæsen baseret på regering og myndigheder, men det kan aldrig i noget tilfælde blive andet end et bevis for, at menneskene endnu ikke besidder det virkelige kulturtalent. I så fald behøvedes der intet som helst retsvæsen med straffeanstalter, tugthuse og andre midler til at skabe skræk og rædsel for overtrædelse af de af samfundene eller staten vedtagne love og forskrifter. At denne foranstaltning er nødvendig i et samfund viser, at dette samfunds væsener i hovedtrækkene udgør en samling mennesker, inden for hvilken der endnu forekommer individer, der er så underudviklede, at de i givne situationer ikke viger tilbage fra at myrde deres medvæsener eller på anden måde forfølge dem, hvis de kan have en eller anden stor fordel heraf. At sådanne personer betjener sig af løgn eller usandheder og bagtalelser i situationer, hvor denne fremgangsmåde synes at være den mest fordelagtige, er så almengældende, at dette vist ikke behøver at pointeres nærmere. Princippet at albue sig frem over sine medmennesker, når det gælder en god levevej eller en eller anden glimrende økonomisk fordel, er heller ikke nogen ualmindelig kendsgerning. At disse i menneskelig mentalitet forekommende og på grund af menneskelig intelligens overdimensionerede dyriske tendenser således underminerer enhver kulturskabelse og fred mellem menneskene, behøver man heller ikke at være overbegavet for at kunne erkende. Disse tendenser kan endog være livsfarlige. Hvad mener man om gangstere, rovmordere og hævnere? Ethvert sådant individ er i sig selv mere et farligt dyr, end det er et kultiveret menneske. Er det ikke netop på frugterne, at man kender træet?