Med hensyn til mennesket, da er der slet ikke noget i vejen for, at det kan benytte sig af de dyriske livsmetoder eller tendenser, ja, det kan endog i kraft af sin langt mere udviklede intelligens danne sig dyriske forsvarsmidler, der er gjort millioner gange stærkere end de hos dyret forekommende naturlige "dyriske" forsvarsmidler. Der hvor dyret kun kan tage kampen op med en enkelt livsfarlig modstander eller fjende, kan mennesket med sin udviklede dyriske forsvarsmetode gøre det af med millioner og atter millioner af fjender eller formentlige fjender. Hvad mener man om Hiroshimas og Nagasakis udslettelse ved atombomber? Og hvad mener man om brintbomber, hvis virkninger ligefrem er i kæmpeformat i forhold til de første atombombers virkninger. Den første form for atombomber er altså ved at være forældet. Den er ikke dræbende nok, den er ikke ødelæggende nok. Tror man denne livssaboterende indstilling er kultur? Er det ikke dyrets forsvarsmetode i renkultur og genialitet? Det er rigtigt, at det er "menneskelig" begavelse, der har sat mennesket i stand til at udvide sin "dyriske" forsvarsmetode til dette overnaturlige kæmpeformat, men tror man, det er livets mening, at man skal bruge "menneskelig" begavelse til at udvikle og mangfoldiggøre de "dyriske" evner og hermed i tilsvarende grad udvide den "dyriske" livspraksis i "menneskelig" væremåde? Tror man ikke snarere, det er livets mening, at man skal bruge "menneskelig" begavelse til at udvikle og mangfoldiggøre "menneskelige" talenter og dermed udvidelsen af den "menneskelige" livspraksis i "menneskelig" væremåde og tilværelse? Kun menneskelig begavelse i menneskelig væremådes favør kan være kultur eller virkelig "menneskelig" tilværelse eller "himmeriges rige". At befordre dyrets livspraksis i menneskelig væremåde og tilværelse kan kun skabe "helvede". Den dyriske livspraksis kan aldrig nogen sinde retmæssigt være højidealet i menneskelig tilværelse. Den kan kun afsløre sine ophav og tilhængere som henhørende under ufærdige og dermed endnu underudviklede mennesker. Men underudviklede mennesker kan umuligt repræsentere færdig menneskelig kultur og væremåde. At forlange dette er igen en afsløring af manglende udvikling eller primitivitet hos dette forlangendes ophav. Derimod vil kulturproblemet komme sin virkelige løsning nærmere i samme grad, som menneskene kommer til erkendelse af, at deres nuværende såkaldte kultur kun er en ubevidst dyrisk livspraksis i deres egen væremåde og tilværelse.