Vejen til paradis
11. kapitel
Et sanseområde i hvilket de levende væsener kan sanse og skabe uafhængigt af den fysiske organisme
I tankematerien eller den åndelige materie bliver alle de fra væsenets åndelige struktur udgående impulser til former og billeder, som de pågældende væsener skaber og oplever med åndelige sanser. Væsenet kan her opleve og skabe uafhængigt af den fysiske materie. Da det med de samme sanser naturligvis også kan se medvæsenernes skabelser og oplevelser i den samme materie, bliver det således til kendsgerning, at det levende væsen her har et oplevelses- og skabelsesfelt, i hvilket det netop kan opleve og skabe uafhængigt af den fysiske verden og den fysiske organisme. Det kan med denne sansestruktur naturligvis ikke opleve den fysiske verdens detaljer, der fremtræder i bølgeområder eller bølgelængdefelter, der ikke direkte kan sanses med de åndelige sanser. Det er derfor, at de levende væsener må have en fysisk organisme og den heri placerede fysiske sansestruktur, i kraft af hvilken den fysiske verden med dens detaljer og ting kan opleves.