Vejen til paradis
34. kapitel
Hvorfor alle væsener oplever et for hver især tilpasset paradis
Da de levende væsener på det fysiske plan ikke er lige langt fremme i udviklingen og således står på højst forskellige mentale trin med højst forskellige evner og anlæg, bliver deres evne til at tænke og opleve således tilsvarende højst forskellig. Medens alle de væsener, der er nået igennem reinkarnationens eller genfødelsernes epoke og dermed er nået frem til at opleve den sande virkelighed, den absolut sande løsning på livets mysterium, og de derfor alle kan nyde nævnte sande virkeligheds primære og absolutte paradis, kan de væsener, der endnu er mere eller mindre ufærdige, ikke opfatte det virkelige paradis som en guddommelig, kulminerende lysoplevelse. Derfor kan de kun komme til at opleve paradiset i den opfattelse, der for dem er det højeste og lykkeligste ideal af livsoplevelse. Tænk hvor guddommelig denne verdensorden er. Hvis ikke den netop var således, måtte alle væsener vente, til de havde gennemgået hele den mørke del af spiralkredsløbet indtil den store fødsels epoke, før de overhovedet kunne opleve noget paradis eller en virkelig lysets tilværelse. Livet eksisterer altså efter så guddommelige love, at alle levende væsener uden undtagelse opnår en absolut lysende paradisoplevelse mellem hvert fysisk jordliv. Dette gælder absolut mennesker af alle racer, alle folkeslag, alle tilhængere af enhver religion, enhver religiøs sekt lige så vel som mennesker, der slet ikke tror på noget liv efter døden. Det gælder således mennesker af alle livsopfattelser, det gælder alle de såkaldte "forbrydere" og selvmordere såvel som helgener. Intet som helst væsen undgår en paradisoplevelse imellem sine fysiske jordliv, idet de bølgelængder, igennem hvilke de forestillinger eller tankeopbygninger, der kolliderer med opfattelsen af dets højeste ideal- eller ønsketilværelse, ikke kan komme til udløsning på det åndelige plan. Derfor kan der ikke her opstå mentale kortslutninger, hvilket vil sige tankearter, der udløser sig som vrede, bitterhed, misundelse, skinsyge, jalousi, ulykkelig kærlighed, had eller hævnfølelse, intolerance eller lignende. Sådanne tankeopbygninger eller sindstilstande er af et så lavt bølgelængdeområde, at de umuligt kan komme til udløsning i noget væsens paradisoplevelse. Det er den side ved væsenernes psykiske natur, der bliver sat ud af funktion igennem skærsildsoplevelserne.