Vejen til paradis
56. kapitel
Livets vej eller vejen til paradiset
Vi er hermed nået til vejs ende med dette vort lille kortfattede overblik over livets vej eller vejen til paradiset. Vi har igennem nævnte overblik fået en lille indsigt i, hvorledes væsenerne nødvendigvis en tid må leve i to verdener, den åndelige verden, som er den primære og hjemstedet for alle levende væseners livsoplevelse og skabelse, og den fysiske verden som en livsvigtig tilbygget sfære, hvis materie er materialet for Guds skabelse af de levende væseners omdannelse til at blive ham selv lig. Uden denne materie ville al skabelse af bevidsthed, som vi har set, være en umulighed. Det er derfor en livsbetingelse for de levende væsener for en tid at inkarnere i denne materie, for her, som vi også før har påpeget, at kunne opleve, hvordan deres væremåde skal være, og hvordan den ikke skal være, for at de derigennem kan blive dygtiggjorte i oplevelsen og praktiseringen af dette: at være ét med Gud. Reinkarnationen eller væsenernes lange række af fysiske jordliv bliver derfor her synlig som Guddommens store og brede landevej frem til hans eget strålende og evige paradis på alvisdommens, alkærlighedens og almagtens højeste tinder. Her i dette altoverstrålende højeste paradis er vi ved endemålet for alt livs bevægelse imod lysets tinder eller den evige Fader. Der findes ikke noget som helst levende væsen i det fysiske verdensalt, som ikke er på denne vej, der fører til dette alle væseners guddommelige hjemsted. Denne livets vej er umådelig lang, men vi har set, at der er sørget godt for den trætte vandrer, der skal passere den. Her forekommer mange herberger, som er anlagt i samme glædens og lykkens stil som Faderhjemmet eller Guds eget paradis, der er målet for alle rejsende, der passerer denne guddommelige vej. Her kan den betrængte vandrende gudesøn overnatte, hvile ud og nyde hele den faderlige kærligheds livsvarme og velvære. Her kan han få udskiftet sit slidte og affældige fysiske "befordringsmiddel", ja, få helt nyt rejseudstyr, så han frisk og med nyt livsmod atter kan begive sig ud på en ny etape til det næste herberg og således fortsættende fra herberg til herberg på den lange rejse mod livseventyrets store åbenbaring eller løsningen på livsmysteriet eller verdensaltets gåde. De fysiske jordliv er det levende væsens vandringsetaper imellem herbergerne. Disse er igen det samme som det levende væsens åndelige tilværelse eller ophold i paradiset imellem dets fysiske jordliv. Vi har allerede set, hvad disse paradiser betyder for det levende væsen. Det får her lov til for en lille tid at afkaste rejseballastens tunge, mentale byrder, sorger og bekymringer, lidelser og besværligheder og bliver iklædt sin himmelske fyrstedragt: fredens, glædens og lykkens lysglorie samtidigt med, at det her får lov til at leve i sin foreløbige allerhøjeste ønsketilværelses opfyldelse. Og efter således at have dvælet i Faderens kærlighed og blevet gennemstrømmet af nyt livsmod og fået nye guddommelige kræfter, ny fysisk organisme eller befordringsmiddel kan den evige gudesøn atter begive sig på rejse i den fysiske verden og tilbagelægge etapen til det næste herbergs faderlige velsignelse. Og således fortsætter han videre og videre ad den lange kosmiske livsvej frem til sit endelige, altoverstrålende himmelske hjem hos sin evige Fader og havner i dennes direkte velsignelse og kærtegn. Det er denne Guddommens modtagelse af sin hjemvendte søn, vi kender under begrebet: den store fødsel.