Vejen til paradis
57. kapitel
Livets højeste paradis
Den foran nævnte store fødsel er en åndelig proces, gennem hvilken det herfor igennem jordlivene udviklede og modne menneske får åbnet sine latente kosmiske sanseevner. Og med disse evners udfoldelse bliver det nu totalt suverænt i kosmisk viden og livsopfattelse. Det er blevet sin egen urokkelige kosmiske lyskilde. Og hermed er det nået frem til ved egne sanser at opleve sin udødelighed, sin identitet som gudesøn og sit guddommelige broderskab med alle levende væsener. Det elsker alt og alle. Dets fysiske liv og normale skæbne er blevet ét med dets ønsketilværelse eller paradis. Det er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. I denne tilstand er det nået frem til at leve i opfyldelsen af den største af alle ønsketilværelser: dette at være ét med den evige Fader i hans alvisdom, alkærlighed og almagt. Når mennesket eller gudesønnen er nået frem til denne fuldkomne tilværelse, behøver det ikke mere at forlade den åndelige verden eller sit sande, permanente paradis for at lade sig føde i fysisk materie. Det har nu lært at tænke hundrede procent logisk både i skabelse af væremåde og anden skabelse og er dermed tilsvarende hundrede procent kvalificeret til at skabe i den åndelige materie. Det kan derfor nu fortsætte sin tilværelse i spiralkredsløbets højeste åndelige verdener. Her kan det uhindret manifestere hele sin genialitet i intellektualitets- og kærlighedsudfoldelse og nyde den heraf affødte kulminerende skaberglæde. Det kan ikke fejle mere. Det er udlært i livets skole. Det er selv blevet paradisisk i praktisk virkelighed. Og på denne virkelighed hviler dets paradis, der nu er blevet permanent, idet væsenet ikke mere er underkastet reinkarnationen eller genfødelserne. Det ser vågen dagsbevidst Gud i alle væsener og ting. I kraft af dets kulminerende kosmiske viden og kunnen i kærlighedsskabelse udgør det sammen med ligesindede væsener Guddommens skabende og kærtegnende bevidsthedsorganer. Det er ved hjælp af dem, at han indblæser livets ånde eller sin egen bevidsthed i fremtidige verdeners og kloders levende væsener, udløser ideerne til deres organismer, former og skikkelser. I de højeste åndelige verdener, hvor væsenerne således er fri af reinkarnationen og kulminerer i fuldkommen logisk tænkning og skabelse, kan de uhindret, som før nævnt, udfolde hele deres kosmiske bevidstheds genialitet i den materie, der automatisk lystrer tanken, ønsket og viljen uden nogen som helst hjælp af ydre foreteelser. Og her kan de vandre i selve Guds egen erindrings- og dagsbevidsthedssfære. Fremmede kloder og verdener med deres eventyrlige detaljer og foreteelser, former for menneskeheder, dyreverdener og vegetabilske livsudfoldelser toner her frem for den undrende gudesøns kosmiske syn. I kraft af hans identitet med evigheden bliver fortid og fremtid til nutid, på hans viljes bud. Han vandrer igennem soles kulmination af ild, lige så vel som igennem planeters bundfrosne oceaner eller isterræner. I kraft af hans kosmiske suverænitet og særlige materiesubstans er han immun over for alt tids- og rumdimensionelt. På samme måde vandrer han lige så let igennem atomverdenens mest fortættede område som igennem verdensaltets tomrum. Da han er immun over for størrelser, vandrer han lige så let i makrokosmiske og mikrokosmiske verdener som i sin egen mellemkosmiske hjemstavn. Han oplever ligeledes med lethed tusinder af kilometer som én meter og én meter som tusinder af kilometer. Derfor bliver én dag for denne gudesøn, som er ét med Faderen, som tusinde år og tusinde år som én dag. Her er Guddommens skabelse af mennesket i sit billede fuldbragt. Det er blevet vejen, sandheden og livet. Dets tilværelse eller væremåde danner Guddommens altgennemtrængende stråleglorie.
      Og således vandrer hvert eneste ufærdigt levende væsen i dag på vejen til paradiset og vil en dag ved den lange vejs ende blive modtaget af den evige Fader, verdensaltets Guddom. Og i hans kærlige favntag og velsignelse, ét med hans ånds strålevæld, vil det funkle og lyse hans alvisdom, alkærlighed og almagt fra livets tinder ud over verdener, sole og mælkeveje.
Næste