Verdensfredens skabelse
Artiklen: Verdensfredens skabelse
10. KAPITEL
Hvis reinkarnationen ikke eksisterede, er den daglige tilværelse uden retfærdighed
Hvis ikke reinkarnationen eksisterede, hvis menneskene ikke gennemgik en række fysiske inkarnationer eller genfødelser og således fortsatte deres erfaringsdannelse og evneudvikling fra liv til liv, hvordan skulle så udvikling finde sted? Hvis ikke reinkarnationen eksisterede, ville tilværelsen, som den viser sig i ét jordliv, være totalt uden retfærdighed. Hvordan kan det være retfærdigt, at et lille barn fødes sygt, ja er invalid fra fødslen og et helt liv igennem? Hvordan kan det være retfærdigt, at et lille barn fødes hos primitive, forbryderiske forældre og opdrages til at være på kant med samfundets love, bliver stemplet som "forbryder" og sidder i fængsel det meste af sit jordliv? Hvordan kan det være retfærdigt, at et andet barn fødes hos kærlige forældre, får den bedst mulige uddannelse, bliver kvalificeret til en ærefuld stilling, bliver højagtet af samfundet? Hvordan kan det være retfærdigt, at et barn fødes åndssvagt, medens et andet barn fødes med en kolossal begavelse? Hvordan kan det være retfærdigt, at nogle mennesker fødes i armod, nød og elendighed, medens andre mennesker fødes i rigdom og overflod? Hvorfor må nogle mennesker leve i ulykkelige tilstande og andre i meget lykkelige, hele livet? Hvem er skyld i al denne mærkelige skæbnefordeling? Hvem eller hvad bestemmer de levende væseners skæbne? Er det udelukkende en Guddom, der bestemmer denne skæbne? Hvorfor får de da ikke alle de samme betingelser i livet, når de kun har det ene fysiske jordliv? Lærer ikke religionerne, at man skal lære at elske sin næste, ligesom man elsker sig selv, og ligeledes elske Gud over alle ting? Hvad kan inspirere det syge, vansirede, uskønne og ulykkelige menneske, der er født invalid, til at elske Gud og sin næste og til at blive elsket af sin næste? Er ikke det fra fødslen smukke og velskabte og med stor human og kærlig begavelse skabte menneske langt bedre udstyret til at blive elsket af sin næste og derved få meget lettere ved selv at elske denne næste end det nævnte syge, invalide menneske? Hvordan kan en kærlig Guddom nænne at gøre en så stor forskel på to levende væseners livsoplevelsestilstand? Hvordan kan han lade det ene væsens jordliv blive et lysende paradis, medens det andet væsens liv er et permanent, smertende helvede?