Verdensfredens skabelse
Artiklen: Verdensfredens skabelse
32. KAPITEL
I mindretalsgruppens mentalitet og væremåde ser vi den begyndende verdensfred
Vi ser mange steder den lille gruppes væsener. Disse væsener er altså kommet så meget igennem deres lidelsesepoke, at humanitet eller næstekærlighed begynder at vise sig i deres væremåde. De vil ikke føre krig eller være med i krig. De vil hellere finde sig i en fornærmelse, end de vil være uvenner med nogen. De er med til at befordre alle uselviske hjælpekilder. De er med til at skabe fredsbevægelser, fredsligaer, Røde Kors-bevægelser, de er med til at skabe hjælp til fattige og ubemidlede i samfundet. De mest fremskredne nænner heller ikke at dræbe dyr. De spiser kun vegetarisk føde, mere af kærlighed til dyrene end for deres egen sundhed. De nyder heller ikke hverken tobak eller alkohol eller andre unaturlige og uhyggelige giftstoffer. Mange af disse mennesker begynder at blive interesseret i åndsvidenskaben og begynder at forstå, at der er en Gud eller et Forsyn til. Deres begyndende humane eller næstekærlige indstilling og deres antipati mod uvenskab gør dem således til fredens bærere. De udgør tilsammen den begyndende virkelige verdensfred. Det er denne gruppe mennesker, Kristus i sin tale om fremtiden udtrykte som "fårene" og bebudede, at deres skæbne var lyset.