Verdensfredens skabelse
Artiklen: Verdensfredens skabelse
35. KAPITEL
Uddrag af verdensrigets struktur
Med fredsgruppens vækst til flertal vil dens antikrigssind og fredsmanifestation i en tilsvarende grad blive den herskende magt over hele jorden. Og alle jordens stater vil være blevet forenet under en fælles regering og således udgøre ét rige. I dette rige vil der ikke være valutavanskeligheder, eftersom nævnte rige ikke har fremmede riger at skulle handle med. Det ejer alle jordens rigdomme. Det skal derfor ikke hverken købe eller sælge, hvorfor penge vil blive totalt værdiløse og udgå. Alt hvad der er i jorden af mineraler: metaller, kul og olie o.s.v. ejes af selve menneskeheden. Hvert eneste menneske er derfor medejer af alle disse foreteelser. De kan ikke mere ejes af private personer, koncerner eller aktieselskaber. Intet menneske kan berøves sin medfødte arveret til de nævnte værdier. Det eneste, der kan gøre disse værdier til nytte, glæde og velsignelse for menneskene, er den menneskelige arbejdsevne. Derfor vil den vigtigste opgave for verdensstatens regering være den at sørge for, at hvert eneste barn, der kommer til verden, får den størst mulige uddannelse i det arbejds- eller skabefelt, hvor det har sin begavelse eller sit talent og dermed sin største lyst til at arbejde. Verdensstatens videnskabsmænd med deres meget effektive hjælpeapparater, elektronhjerner og lignende vil nøjagtigt vide besked om, hvor mange mennesker der hver eneste dag findes på jorden, og hvor meget materiale der skal bearbejdes for at skabe tilfredsstillelsen af disse menneskers livsfornødenheder indtil en levestandard, der i forhold til det almene menneskes nuværende levestandard må siges at repræsentere en stor velstand. Bearbejdningen af dette materiale kræver altså menneskelige arbejdstimer. Disse skal fordeles på de samlede arbejdsdygtige mennesker i verden. Men da man ved, hvor mange mennesker der hver dag eksisterer, kan man jo med lethed konstatere, hvor mange arbejdstimer der bliver for hvert menneske at udføre. Det vil muligvis kun blive et par timer om ugen eller måske to dage. Men det bliver i alt fald meget, meget minimalt i forhold til den arbejdsydelse, mange mennesker i dag må præstere. Intet som helst menneske kan blive fri for denne arbejdsydelse. Men til gengæld får de så et pas med en kvittering for, at de har ydet deres lovpligtige arbejdstimer og kan da få hele deres forbrug inden for den nævnte levestandard totalt dækket. Det drejer sig både om ernæring, garderobe, bolig, rejser, biler, teater o.s.v. Vil det have en endnu større levestandard, kan det få det, men det må da yde det tillæg af arbejdstimer, denne større levestandard kræver for sin opfyldelse. Dette livspas eller denne arbejdskvittering er strengt personligt, ligesom et pas er i vore dage. Det kan ikke benyttes af nogen som helst anden person end den, til hvem det er udstedt. Intet som helst menneske kan her leve på andres bekostning. Da ingen som helst skabt ting såsom smykker, ure, klæder, fodtøj, inventar o.s.v. har pengeværdi, kan de hverken købes eller sælges. Dermed bliver grundlaget for alt røveri og plyndring meget mindre. Menneskene kan naturligvis gensidigt forære hverandre deres ting eller indbyrdes bytte disse, hvis de har lyst. Ingen som helst er pligtig til eller behøver at yde mere arbejde end netop lige akkurat de timer, der kræves for deres eget livs opretholdelse i den nævnte levestandard. Intet som helst væsen kan derfor få økonomiske sorger. Da alle menneskene kun kommer til at arbejde i de felter, hvor de har deres begavelse, talenter og lyst, arbejder de således alle i deres hobby, ligegyldigt om det er i skabelsen af litteratur, videnskab, kunst eller teknik o.s.v. Meget groft, fysisk arbejde er der intet menneske, der behøver at udføre, eftersom alt dette udføres af maskiner. I dette verdensrige er alt grundlag for krig og militarisme, økonomiske stridigheder, fattigdom, tiggeri, materiel nød og elendighed totalt bortfaldet. Da alle væsener er lige så næstekærlige, som de før var egenkærlige, er den virkelige absolutte verdensfred her en urokkelig kendsgerning. Alle er således til glæde for alle. Man er her kommet ud af det mørke eller dommedagen, hvor alle var i krig med alle. Til den materialistiske videnskab kommer her åndsvidenskaben, som er blevet givet menneskeheden i kraft af det kosmiske verdensbillede, hvor livsmysteriets løsning, videnskaben om Guddommen, videnskaben om verdensaltet som Guddommens organisme eller manifestationslegeme, videnskaben om de levende væseners udødelighed og plads i Guddommens evige verdensorden og love for livet, bliver afsløret. Videnskaben om universets grundtone, der er kærlighed, vil her i verdensstaten være lige så eksakt som den materialistiske videnskab er i dag. Menneskenes sindelag og væremåde udgør den virkelige verdensfred. Det er denne fredens eller kærlighedens lyse tilstand, der er Guds mål med menneskets omskabelse eller forvandling fra dyr til menneske.