Men når det levende væsen således har sin bevidsthed, sin viden og erkendelse på det åndelige plan, og derfor i virkeligheden har sin fundamentale oplevelses- og manifestationsstruktur her, kan det ikke rammes af det fysiske legemes undergang. Det har stadig sin bevidsthed, tankefunktion og viden i behold. Men da dets fysiske legeme er gået under, kan det ikke mere modtage fysiske reaktionsimpulser og kan således ikke mere direkte opleve den fysiske verden. Men da bevidstheden og dermed tankefunktionen stadig eksisterer, kan væsenet således stadig tænke, hvilket vil sige: skabe i åndelig materie. Her former materien sig automatisk efter væsenets tanker eller tankebilleder. Da det nu ikke mere har det fysiske legeme og ikke mere sanser fysisk, bliver dets tanker og andre væseners tanker det åndelige tilværelsesplans ydre omgivelser.