To slags kærlighed
17. KAPITEL
Væsenerne og mineralriget
Fra salighedsriget skal væsenerne nu overføres til et nyt spiralkredsløbs ydre åndelige og fysiske verden. Denne overføring sker ganske automatisk ved hjælp af sult- og mættelsesprincippet. Efter salighedsvæsenets kulmination i erindringsnydelsen opstår der i væsenet en tilsvarende mættelse eller frastødning af lysoplevelsen og en tilsvarende hunger efter livsoplevelse og manifestation i den ydre verdens ånd og materie. Dette salighedsvæsenets lysende begær efter den ydre verden bliver her sammen med millioner af andre salighedsvæseners hunger til en kollektiv skabende kraft, der automatisk overgår til den ydre åndelige og fysiske materie. Salighedsrigets reaktion i denne den ydre verdens åndelige og fysiske materie er identisk med den guddommelige skabelsesproces, vi kender som krystallisering, al dannelse af faste stoffer, stendannelser lige fra de ædleste, glasklare og farvede sten, vi anvender som smykker, og til de mest grove klippedannelser og for øvrigt også al anden mineraldannelse, platin, guld og sølv m.m. – Salighedsenergien er således den højeste energi i fremkomsten af mineralmanifestationer. Disse manifestationer udgør tilsammen det, vi udtrykker som "mineralriget". Mineralmanifestationerne udgør således reaktionen af væsenernes første spæde begyndende skabelse i den ydre verdens materier. Gennem videreførelsen af denne guddommelige skabelsesproces igennem spiralens mørkezone skal det levende væsen som en fugl Føniks atter opstå af dette mørke og i det ny spiralkredsløb åbenbare sin evige tilværelse som "mennesket i Guds billede efter hans lignelse" og dermed som Guds evige lys kulminere i spiralkredsløbets lysriger eller zoner.