To slags kærlighed
45. KAPITEL
Alkærlighedens begyndende tilsynekomst
Da den ny verdensepokes livsfundament er alkærlighed, er det ganske naturligt, at vi mere og mere bliver vidne til dens begyndende tilstedeværelse inden for den del af menneskeheden, hvor parrings- eller ægteskabskærligheden er degenereret. Og hvad ser vi da? – Vi ser mange væsener, i hvem der forekommer anlæg for en kærlighed eller sympati, der, hvor den er i renkultur, ikke har noget med parrings- eller ægteskabskærligheden at gøre. Denne sympati er intet mindre end alkærligheden, Guds lysende ånd, der i form af "den højeste ild", som vi senere skal komme tilbage til, nu efterhånden skal afløse ægteskabs- eller parringskærligheden. Vi bliver således vidne til overordentlig mange mennesker, i hvilke denne guddommelige kærlighed kommer til syne som en begyndende evne til at elske alle væsener, også væsener af deres eget køn.