Hvad er sandhed
27. KAPITEL
Verdensgenløsningens opgave i fortiden og i nutiden
Denne visdoms tilsynekomst eller manifestation i jordens mentale sfære i form af ord og sætninger, tekst og tale, tilgængelig for det højintellektuelt hungrende væsen, er verdensgenløsningens nye manifestation af »Kristi genkomst«. Mødet med denne »genkomst« vil altså afvige fra mødet med de tidligere »genkomster« derved, at det i dag ikke udløser sig i koncentrationen på en person, men derimod på koncentrationen på en åndelig kraft, åbenbaret i form af nævnte videnskab eller visdom. At denne kosmiske videnskab eller visdom ikke kan indføres i jordens mentale sfære uden i kraft af en person er naturligvis en selvfølge, men en hvilken som helst person, der af verdensgenløsningen måtte være udset til at udføre denne mission, er naturligvis i den grad indforstået hermed, at han kan holde sin person i baggrunden og derved give selve visdommen en så meget desto mere fremtrædende plads. Han ved således, at det fundamentale i hans mission ikke er at skabe en på ham blindt troende menighed, religion eller sekt, inden for hvilken hans person da ville blive en altbeherskende åndelig »konge« i lighed med med de tidligere verdensgenløsere. Han er således fuldstændig indforstået med, at alle de væsener, der endnu har evne til at tro, og derfor kun kan føres i kraft af denne evne, ikke kan få en bedre og mere guddommelig hjælp end den, verdensgenløsningen har skænket verden igennem de endnu i dag herskende verdensreligioner.
      Et mere guddommeligt »trosobjekt« for hvert af disse religioners folk end netop deres religions ophav eksisterer ikke, thi i så fald skulle Forsynet jo have taget fejl og de pågældende folk være totalt vildførte. Men kendsgerningen viser jo, at verdensgenløsningen med disse »trosobjekter« eller guddommelige væsener til overflod magter at føre de pågældende folk frem igennem trosstadierne til de trin, hvor deres intellektuelle evner og erfaringer kræver viden i stedet for tro. Verdensgenløsningen af i dag skænker således ikke verden et nyt tros- eller tilbedelsesobjekt. Det væsen, gennem hvilket verdensgenløsningen i dag åbenbarer eller udtrykker sig, vil være fuldt indforstået med at holde sin person i baggrunden til fordel for skabelsen af den i ham inkarnerede højeste visdom. Uden denne skabelse ville der ingen adgang blive for uindviede væsener til at indleve sig i dens kosmiske analyser og derved få tilfredsstillelse for deres åndelige eller kosmiske hunger. Da nævnte adgang kun kan skabes ved at åbenbare »kosmiske analyser«, må denne manifestation således være det altoverstrålende i verdensgenløsningens nye udslag. Dette udslag kommer derved til at afvige fra alle dens tidligere. Mens det fundamentale i disse tidligere udslag var at skabe adgang til en åndelig eller kosmisk kvalificeret person, hvis fremtræden og moralske vejledning man helt kunne give sig i vold, sålænge man selv var ganske uformuende, hvad kosmisk tænkning og forståelse angik, så er det fundamentale i verdensgenløsningens udslag af i dag slet ikke dette at skabe adgang til en person, man blindt og kun i kraft af tro kan give sig i vold, men derimod udelukkende dette, at skabe adgang til forskning af »kosmisk videnskab« og denne videnskabs oplevelse som virkelighed eller kendsgerning igennem dens omplantning til eller placering i ens eget daglige livs praktiske væremåde. Mens verdensgenløsningen tidligere havde til opgave at give de åndeligt uformuende uintellektuelle væsener en »åndelig fører« (en konge), i hvis hånd de helt, grundet på denne deres åndelige eller kosmiske hjælpeløshed, kunne lægge deres skæbne, så er det verdensgenløsningens opgave i dag at give dem – ikke en »fører« eller »konge«, men derimod en fuldstændig »kosmisk videnskab«, i kraft af hvilken de selv herefter skal lede deres skæbne. Væsenerne er jo ikke mere tankemæssigt uformående. Både intelligens og følelse er stærkt udviklet hos de fremskredne, moderne mennesker, ligesom der også forekommer intuition hos mange af de nævnte væsener. De moderne mennesker er således igennem den materielle forskning og træning i tankefunktion og mental skabelse vel udrustet til at kunne begynde at tage den »åndelige« eller »kosmiske tænkning« i besiddelse og dermed gøre sig selv mere og mere identisk med »kristusbevidstheden«, der jo i sig selv er lyset eller »vejen, sandheden og livet«. Og alt eftersom de tilegner sig denne bevidsthed eller mentale tilstand, behøver de ikke mere nogen åndelig vejleder eller »fører«. Det er således ikke en åndelig eller kosmisk »konge«, væsenerne af i dag søger, men derimod en udvikling af evnen til at være sin egen selvstændige »fører«. Man søger udelukkende tilfredsstillelse af hungeren efter at blive totalt selvstændig og fri på det »kosmiske« eller åndelige område, på samme måde som man forlængst er blevet et frit og selvstændigt tænkende menneske på det materielle eller fysiske plan.