For at lære de tidligere nævnte livsenheder at kende må vi først lære at kende selve livsenhedens grundprincip. Og for at lette adgangen hertil har jeg fremstillet vedføjede symbol. Den samlede runde figur udtrykker et levende væsens fremtræden som livsenhed. Det inderste hvide runde felt med den påtegnede trekant skal udtrykke jeget i samme væsen. Men et jeg kan ikke eksistere eller opleve livet uden i kraft af organer eller legemer. Og det levende væsen har da også i henhold til "Livets Bog" seks sådanne generalorganer eller legemer. Af disse er kun det fysiske legeme fundamentalt oplevet af det jordiske menneske, medens de andre legemer, der jo er af åndelig natur, i individets fysiske tilværelse mere træder i baggrunden som "underbevidsthed" og har sæde i det ligeledes i "Livets Bog" omtalte "evighedslegeme". Denne samlede legemskombination er udtrykt på symbolet som den mørke rundkreds udenom det runde hvide felt. Inde i denne rundkreds bliver vi vidne til otte cirkelformede figurer, der hver især er lig det samlede billede eller hovedsymbol. Disse figurer skal udtrykke organerne i individets fysiske legeme. Disse organer er nemlig også i henhold til "Livets Bog" "levende væsener" og udgør således hver især en livsenhed. At der på symbolet er udtrykt otte figurer er tilfældigt valgt og skal ikke være udtryk for selve antallet af det levende væsens organer, da dette jo er langt større i ethvert væsen.
      Da disse organer således er levende væsener eller livsenheder, består de atter af et jeg og en legemskombination, hvilket jo også ligesom på hovedfiguren er udtrykt ved en hvid rund figur med en trekant og en mørk rundkreds udenom, indeni hvilken vi atter finder otte figurer af samme slags som hovedfiguren, men i mindre format. Dette skal altså betyde, at organerne som levende væsener betragtet også er udstyrede med organer, der igen vil være at udtrykke som "levende væsener". Og da disse sidstnævnte organer således også er levende væsener, er de jo også udstyret med organer, der atter igen er at udtrykke som: levende væsener. Således kan vi blive ved at fortsætte uden nogen sinde at komme til noget endepunkt eller ophør for livet. Livet består i virkeligheden udelukkende af "levende væsener". Alt er liv. Men da denne umådelige hærskare af levende væsener spænder over et uendeligt udviklingspanorama, kommer de samme væsener til indbyrdes at repræsentere en tilsvarende uendelig forskelligartethed i selve deres manifestation eller fremtræden. Og det er denne forskelligartethed, der bliver den absolutte betingende basis for de samme væseners eksistens eller oplevelse af livet. Det er jo netop denne forskelligartethed, der betinger, at de levende væsener hver især i form af oplevelsen af deres eget liv kan være organer for andre levende væsener og derved befordrende livet for hverandre. Men hvorledes skulle de vel kunne opfylde denne deres mission, hvis de var nøjagtig ens, levede under samme dimensioner eller var nøjagtig lige store? – Hvorledes skulle vore lunger kunne være lunger for os, eller vore nyrer, celler, molekyler, atomer, elektroner osv. være tjenlige som materiale for vor legemskultur og manifestation, dersom de var "mennesker" eller levende væsener af samme kategori som vi? – En sådan eventualitet ville jo være det modsatte af det, der er den absolutte kendsgerning, nemlig: livet. Og en virkelig død eller et absolut "intet" ville dermed være det herskende. Verdensaltet med dets mælkevejssystemer, sole, kloder, kontinenter, oceaner, sfærer og tilværelsesplaner eller andre manifestationer af den evige Fader ville aldrig nogen sinde være blevet opfattet af et levende væsens hjerne, idet en sådan ligeså lidt ville eksistere som de nævnte realiteter. Men akkurat det samme ville være tilfældet, hvis ikke netop vore organer, celler, molekyler osv. eller alt, hvad der kommer ind under begrebet "stof" eller "materie", netop var identisk med "levende væsener". Hvis stoffet ikke var en kombination af livsenheder, ville det aldrig nogen sinde kunne repræsentere vibration eller bevægelse. En livløs ting kan jo absolut ingen bevægelse afstedkomme. Her vil man måske indvende, at vi i den daglige tilværelse bliver vidne til, at mange "døde ting" bevæger sig. – Vi ser således skyerne, der bevæger sig hen over himlen, og vi ser vandet, der bruser afsted gennem floder og bække, vi oplever oceanets larmende brænding, ligesom vi også er blevet kendt med klodernes eller stjernernes færd mellem hverandre. Men er alle disse nævnte realiteter nu også "døde ting"? –
      Nej! Det er naturligvis kun i det primitive eller åndeligt uoplyste menneskes fantasi, at de opfattes som "døde" og som sådan bliver udtrykt som "naturkræfterne". Men sagen er jo den, at alle disse bevægelser eller det samlede makrokosmos på samme måde som mikrokosmos også er udtryk for levende væsener eller livsenheder. Ligesom vore organer, celler og øvrige legemsmateriale er livsenheder indeni os, således er vi selv organer indeni et større væsens organisme. Dette større væsen er – jorden. Jorden er nemlig også en livsenhed med et jeg og en legemskultur. Den fysiske jordklode er således denne livsenheds fysiske legeme. Jorden udgør igen et organ i solsystemet, som også er en livsenhed, hvis fysiske legeme altså udgøres af selve det fysiske sollegeme med dets tilhørende planeter. Solsystemet er igen organ i mælkevejssystemet, der på samme måde også fremtræder som en livsenhed med jeg og legemskultur. Dette væsen eller denne gigantiske livsenhed er igen organ i et endnu større system eller væsen og således fortsættende i det uendelige. Ingen levende væsener kan således eksistere uden at være organer i et større væsen, ligesom de heller ikke kan være til uden selv at være bygget op af et ocean af mindre væsener eller livsenheder. I kraft heraf kan symbolet benyttes som udtryk for et hvilket som helst levende væsens livsprincip. Hvis vi tænker os de mindste cirkler på billedet, hvilket vil sige de, der næsten er usynlige for det blotte øje, som udtryk for de livsenheder, der fremtræder som mennesker, vil de større cirkler, i hvilke de forekommer, være udtryk for væsener af jordklodens rang. De større cirkler, i hvilke disse sidstnævnte væseners cirkler forekommer, vil da være udtryk for væsener af solens eller solsystemets rang, medens cirklerne af den næste størrelse er at betragte som udtryk for mælkevejsvæsener. Disse cirkler udgøres af hovedfigurens otte største. Det samlede symbol udtrykker altså i dette tilfælde et væsen så stort eller en livsenhed så gigantisk, at vort mælkevejssystem kun udgør et enkelt organ i samme.
      Hvis vi tænker os det samlede symbol som udtryk for et menneske, vil de otte største runde figurer i rundkredsen, som allerede tidligere omtalt, være udtryk for dets organer, medens figurerne af den næste størrelse da er udtryk for dets cellevæsener. Cirklerne af de derpå følgende størrelser vil så være udtryk for det såkaldte "stof" eller "materie". Og her kommer vi altså ned til de regioner af livsenheder, der befinder sig i vore spise- og drikkemidler. Symbol over livsenhedsprincippet i verdensaltet
Den samlede hovedfigur på billedet skal udtrykke en "livsenhed", hvilket vil sige princippet "et levende væsen". Ligesom denne figur, på billedet, går igen i mindre og mindre formater, således går princippet "det levende væsen" atter og atter igen i mindre formater i ethvert individs organisme. Der bliver således væsener indeni væsener og organismer inden i organismer.
      Hovedfiguren udgør altså et "makroindivid", og de mindre gengivelser af denne er dette "makroindivids" "mikroindivider", der så igen er "makroindivider" for de i dem eksisterende endnu mindre væsener og således fortsættende.