Den ideelle føde
4. kapitel
Hvorfor jordmennesket fortrinsvis spiser grove animalske fødemidler
Medens de her skildrede nydelsesmidler alle uden undtagelse i realiteten ikke er fødemidler og derfor intet har med ernæringen at gøre, vil de nydelsesprodukter, jeg nu skal gå over til at nævne, derimod ikke kunne frakendes indtil en vis grad virkeligt at udgøre næringsmidler. Men det er også kun til en vis grad. De hører nemlig til den form for næringsmidler, der er tilpasset til organismer af lavere eller mere robust og primitiv natur end den menneskelige, eller med andre ord, det er næringsmidler, som det jordiske menneske i virkeligheden mere eller mindre er vokset fra, men i stor udstrækning uden at vide det. Men de talrige abnorme tilstande, som disse næringsmidler afstedkommer, har dog affødt en begyndende stærkt stigende udvikling af individernes ernæringsbevidsthed eller tendenser i retning af at begære en mere forfinet og for deres fremskredne organismer og ophøjede åndelige indstilling mere tilpasset og naturlig føde.
      De fødemidler, som de jordiske mennesker således er vokset fra og derfor er i færd med at få afsky for, vil altså absolut ikke kunne betragtes som de normale for de nævnte væsener, idet de indtil en vis grad også fremtræder som udtryk for store dele organismen uvedkommende fremmedenergi. Til sådanne fødemidler hører: kød, flæsk, fisk, fedt, hummer, krabber, rejer, snegle, muslinger o.l. Disse fødemidler er kun tilpasset væsener med grove og robuste organismer såsom: løver, tigre, hyæner, hunde, katte osv. I samme grad som det jordiske menneskes udviklingstrin ligger over disse væseners trin eller stadier, i samme grad vil de nævnte ernæringsprodukter være unaturlig føde.
      Når menneskene ikke desto mindre i stor udstrækning alligevel indtager disse produkter som daglig føde, er det udtryk for, at deres ernæringsbevidsthed eller smagsorganer ikke har kunnet følge med i samme udviklingstempo som den øvrige del af organismen. Disse smagsorganer bevirker derfor ikke endnu den for menneskenes fremskredne trin retmæssige sult eller tørst eller normalbegæret efter de for de samme trin tilpassede ernæringsprodukter. Med andre ord, disse produkters særlige smag er dem endnu ikke af en så behagelig eller tilvant natur, at den har kunnet distancere de nævnte animalske stoffers smag. Man oplever derfor det særsyn, at menneskene netop i dag vælger de grove animalske fødemidler eller kødspiser, der i realiteten som næringsmiddel betragtet står altfor langt under det trin for fødemidler, som for det kosmiske eller okkulte syn viser sig at være det retmæssige for det fremskredne jordiske menneskes organisme.
      Den nuværende jordiske menneskehed, som ellers i overordentlig stor udstrækning er moderne eller med tiden, er således på ernæringens område i virkeligheden endnu umoderne eller gammeldags. Det samme væsen vil ikke alene på åndelige, men også på ernæringens områder være at udtrykke med Bibelens ord som "den forlorne søn – der æder sammen med svinene". Ja, det ikke alene spiser de omtalte primitive produkter, som det mener nødvendigt for livets opretholdelse, men det har endog undertiden gjort denne spisen eller unaturlige sults tilfredsstillelse til kernen i enhver form for forlystelse. Det lever således i disse tilfælde for at spise, medens det i virkeligheden kun skulle spise for at leve.
      Da alle de nævnte animalske produkter er udtaget af dræbte væseners organismer, kan de ikke undgå at høre ind under "ligstoffer". Og enhver form for nydelse af disse er derfor identisk med "ligæderi" og kan som sådan naturligvis kun høre en primitiv dyrisk natur til og absolut ikke være hjemmehørende i en højere form for menneskelig kultur eller tilværelse.
      Men lad mig her skynde mig at bemærke, at jeg naturligvis ikke fremfører nærværende analyser for at angribe den eller den kødspiser, slagter, jæger eller fisker. Tværtimod, det er min opfattelse, at ethvert individs forhold til de omtalte problemer i henhold til dets åndelige indstilling, begavelse og udvikling må afgøres af det selv og ikke hverken af mig eller andre. Når jeg fremfører nærværende analyser, er det fordi ernæringsspørgsmålet for menneskeheden er af en så alvorlig karakter, at intet af dens enkelte individer kan blive virkelig sundt eller komme ind i en virkelig sygdomsfri tilværelse, før det kommer i kontakt med den ernæringskilde, der absolut uden at eksistere på basis af mord og lemlæstelse, i henhold til evige love er tilpasset det fremskredne menneskes udviklingstrin. Jeg skal derfor i denne bog påvise udviklingen af en sådan ernæringskildes tilstedeværelse på jorden, samt give et overblik over, hvorledes de nævnte animalske spiser eller produkter, foruden at betyde drab og lemlæstelse for de væsener, af hvis organismer de er udtaget, også betyder mord og selvmord for de menneskelige væsener, der optager dem som næring i deres organismer og således er i strid med selve loven for tilværelse eller det evige bud "du skal ikke dræbe".