Livets Bog, bind 1
Den jordmenneskelige seksualismes degeneration. Perversitet
131. Seksualisme har hidtil ikke haft nogen særlig god klang i jordmenneskets øren, når talen har været om åndelig udvikling. Men det kommer netop af, at det er blevet vidne til al den disharmoni og lidelse, alle de sorger og bekymringer, de lavere tendenser og lidenskaber, som den netop afstedkommer i jordmenneskenes bevidsthedsliv. De er således kommet til erkendelse af deres seksualisme som udgørende den største hindring for åndelig udvikling. Men det har jo netop kun sin rod i, at denne deres seksualisme hører dyreriget til og derfor befordrer netop de tendenser, som nødvendigvis må overvindes for at opnå højere udvikling, hvilket altså i dette tilfælde vil sige det samme som at opnå at blive et kosmisk væsen eller et færdigudviklet menneske. Jordmenneskene har således kun kendskab til den side af "den højeste ild", der opretholder dyrerigets eksistens i tilværelsen. Men da jordmennesket er et væsen, der i udvikling har passeret dyrerigets kulminationszone og derfor har begyndt at få menneskelige tendenser, har begyndt at få begær efter en renere og mere ophøjet form for tilværelse, underminerer disse tendenser og begær de dyriske anlæg og naturer. Men herved kommer det i direkte konflikt med sin seksualisme, idet de nævnte dyriske anlæg og naturer netop opretholdes af denne. Denne dyriske seksualisme må derfor nødvendigvis for samme væsen være at betragte som henhørende under det såkaldte "onde". Da jordmennesket således er et overgangsvæsen mellem dyr og menneske, vil vi netop finde, at hovedparten af dets lidelser og besværligheder er identisk med degeneration, hvilket igen her vil sige dyrerigets undergang i dets bevidsthed. Og denne degeneration må nødvendigvis også give sig udslag i dets seksualisme. Da anden og tredje kategoris væsener hovedsageligt befinder sig i grænseområdet mellem den dyriske og menneskelige seksualisme, giver dette sig udslag i mange forskellige former for forstyrrelser i de pågældende væseners seksuelle liv. Vi bliver således vidne til, at hos nogle væsener gør en altfor stærk forelskelsestendens sig gældende, hvad der igen afføder utroskab i ægteskabet, børn udenfor ægteskabet og skilsmisser. Dernæst ser vi hos andre væsener barnløse ægteskaber, uvilje mod at føde og opdrage børn, børnebegrænsninger og fosterfordrivelser. I andre tilfælde bliver vi vidne til væsener af tvivlsomt køn og væsener med tilbøjelighed til forelskelse i deres eget køn. Indenfor anden og tredje kategoris område finder vi således kulminationen af den seksuelle degeneration. Og da al seksuel oplysning udover den såkaldte "naturlige" tilstand hidtil ikke har kunnet frigøres på grund af massernes umodenhed, har væsenerne været hjælpeløse og befundet sig under meget ugunstige forhold med forfølgelse, had og misforståelse, ligeså snart de begyndte at vokse ud af den førnævnte "naturlige" tilstand. Dette har så igen resulteret i forfærdelige og ulykkelige vildspor, udskejelser og laster eller former for seksuel sygelighed, som vi finder under begrebet "perversitet". Men her må bemærkes, at jordmenneskets udvikling ikke behøver at gå gennem perversitet til en højere verden, men at perversitet derimod er en sygelighed, der meget let indfinder sig i det uvidende og ubeskyttede individs seksualisme i den zone, hvor dets overgang fra dyr til menneske finder sted. Denne zone strækker sig ganske vist over hele jordmenneskehedens udviklingsområde, idet jordmennesket jo er det sidste væsen indenfor dyreriget. Alle degenerations- og overgangsformer kulminerer derfor i dette; men indenfor den del af nævnte område, der udgør anden kategoris udviklingsstadier, finder vi de største ægteskabelige brydninger, seksuelle kriser og abnormiteter. Væsenerne indenfor de nævnte stadier er derfor i særlig grad knyttet til "de ulykkelige ægteskabers zone" og "ufrugtbarhedens zone". Men der kan naturligvis findes undtagelser, således at der i de samme stadier er væsener, der endnu befinder sig i ægteskabelig harmoni, og væsener, der hører ufrugtbarhedens zone til uden at være seksuel sygelige; men disse faktorer er ikke almengældende i anden kategoris samlede område. Og vi vil derfor kunne forstå, at den ny verdensimpuls indenfor de nævnte to zoner vil møde megen interesse, idet den fra nævnte impuls udgående ny verdensmoral vil adskille sig fra den gamle moral ved at være udvidet til med sin vejledning og oplysning også at omfatte disse zoner.