Ens praktiske væremåde som hovedfaktor i den påvirkning man tilfører sin næste
162. Af en mere fundamental natur end den teoretiske påvirkning bliver den påvirkning, man tilfører andre individer med sit praktiske væsen. Hvis dette udtrykker tolerance, humanitet og mildhed mod alle levende væsener, da er man en virkelig kraft i befordringen af jordmenneskehedens førelse fremad mod verdensfreden, mod det guddommelige lys, mod det rigtige menneskerige; thi ligesom sygdomme kan smitte og derved udbrede sig mellem individerne, således smitter ens praktiske væsen eller væremåde også og udbreder sig til alle for samme væremåde modtagelige individer i ens omgivelser. Ens praktiske væremåde bliver derfor hovedfaktoren i den påvirkning, man tilfører sin næste, ganske uafhængig af hvor megen viden eller visdom man så end måtte sidde inde med. Denne kan, som før nævnt, aldrig i noget tilfælde blive andet end en bifaktor, sålænge man i sin praktiske væremåde endnu ikke i nævneværdig grad kan manifestere tolerance eller elske sin næste.
Tilbage til forsiden
Forrige