Livets Bog, bind 1
Plantens dagsbevidste og underbevidste tilværelse. Instinktenergien. Instinkt- eller planteriget
182. For at de underbevidste legemer skal kunne blive til dagsbevidsthedslegemer, må de være så stærke, at de kan bære dagsbevidstheden, hvilket vil sige opretholde den fuldt bevidste eller vågne oplevelse eller tilværelse. Der har altså været en tid, da dyrets fysiske legeme endnu ikke var udviklet til at kunne bære dets fysiske bevidsthed. Nævnte væsen kunne da som følge heraf ikke opleve nogen som helst fysisk realitet i vågen tilstand. Hele dets fysiske liv var derfor en ubevidst oplevelse i form af det, vi nu kender under begrebet "søvn". Det fysiske legeme og dets virkninger var for dette individ således "underbevidsthed". Et sådant væsen fremtræder for os under begrebet "plante". Men nu må man ikke derfor tro, at hele plantens bevidsthedsliv er en sovetilværelse, tværtimod, planten har, hvad enten den fremtræder som en lille bakterie eller som et kæmpefyrretræ, en slags dagsbevidsthed, gennem hvilken den oplever en vågen eller bevidst tilværelse. Men da denne vågne bevidsthedstilstand jo ikke bæres af plantens fysiske legeme, bliver den af åndelig natur. Plantens fysiske tilværelse bliver derfor dens "nattilværelse" eller dens "søvn", medens dens åndelige tilværelse bliver dens vågne dagsbevidsthedstilværelse. Men her må man forstå, at plantens dagsbevidsthed kun repræsenterer overvindelsen af det første tilværelsesplan i et sådant stort udviklingsafsnit, som vi tidligere i Livets Bog har berørt under udtrykket en "udviklingsspiral", i hvilket væsenerne gennemgår en udviklingstilstand fra kulminerende lys til kulminerende mørke og derfra igen til et endnu større kulminerende lys. Et sådant udviklingsafsnit består som tidligere nævnt af seks tilværelsesplaner. Af disse har planten altså kun overvundet det første, medens dyret jo er nået frem til at have overvundet både det første og andet. Da spiralens mørkeudvikling kulminerer i dyreriget eller den fysiske verden, befinder plantevæsenet sig endnu ikke så langt fremme i mørket eller den fysiske tilstand som dyret og er derfor, som nævnt, af en mere åndelig natur end dette. Som basis for denne åndelige natur ligger en kosmisk grundenergi, der her i Livets Bog har fået navnet "instinktenergien", fordi den ligger til grund for alt, hvad der kommer ind under begrebet "instinkt". Den bærende eller højeste bevidsthedsfaktor i plantens bevidsthed er således "instinktet". Planteriget vil derfor retmæssigt også kunne udtrykkes som "instinktriget". Legemet for nævnte instinktenergi har planten overvundet indtil en sådan grad, at det kan bære dens dagsbevidsthed. Men da planten ikke behersker nogen af de andre kosmiske grundenergier i ret stor udstrækning, vil dette altså sige, at dens vågne eller bevidste tilværelse kun kan bestå af instinktmæssige oplevelser. Da instinktmæssige oplevelser igen er det samme som det, vi kalder "anelser", består plantens dagsbevidsthed eller vågne tilværelse således kun i oplevelse af "anelser". En plante kan altså ingen realistisk kendsgerning opleve. Alt er anelse. Her må man naturligvis gøre sig klart, at sådanne anelser, som en plante kan opleve, jo er af en ganske primitiv natur og ikke kan være således detaljeret, uddybet og formet som dyrets, hvilket i dette tilfælde vil sige jordmenneskets anelser, i hvilke andre grundenergier er ved at begynde at blive en fremtrædende faktor. Naturligvis er alle grundenergierne også til stede i planteriget ligesom i ethvert af de øvrige tilværelsesplaner, men fremtræder mere eller mindre latente i forhold til instinktenergien, der her er i overvægt eller kulminerende. En nøjagtig plan herover forekommer i senere symboler og specialkapitler i Livets Bog.