Livets Bog, bind 1
Instinktvæsenets og jordmenneskets underbevidsthed. Den med den jordiske videnskabs kapacitet ukendte sandhedssøger som værende uden åndelig position og dermed manglende forudsætning for at kunne rette sin åndelige kurs op mod livet udenfor den fysiske verden
225. Det fremskredne dyrs og jordmenneskes bevidsthed udgøres således af en delvis fysisk og delvis åndelig natur. Ligesom vi tidligere påpegede, at planten var instinktvæsenets underbevidsthed, og at samme væsen gennem denne underbevidsthed udviklede evner, der skulle gøre denne til dagsbevidsthed og derved afstedkomme sit ophavs indtrædelse i dyreriget, således har vi nu påpeget jordmenneskets tankefunktioner og åndslegemer som udgørende dette væsens underbevidsthed, med hvis forvandling til dagsbevidsthed samme væsen træder ind i det rigtige menneskerige.
      Når vi allerede her i indledningen er kommet ind på så mange realiteter, er det jo kun for at berige læseren eller sandhedssøgeren med en målestok, ved hvilken han kan udmåle den jordiske eller fysiske videns kapacitet eller rækkevidde. Thi uden at kende denne eller uden at vide, hvor den udgør en virkelig autoritet, og hvor den ikke kan være autoritet, og uden at vide hvilke evner dens ophav mangler for at kunne gennemskue de evige realiteter eller den evige sandhed, bliver han let offer for den overtro, at realiteter, som ligger udenfor den nuværende fysiske videnskabs rækkevidde eller erkendelse, er fantasi eller illusion. Og individet vil i kraft af denne overtro være ganske uden åndelig position og således mangle alle forudsætninger for at kunne rette sin kurs op mod livet udenfor den fysiske verden. For at gøre denne vigtige sandhed endnu mere åbenlys skal vi nu, før vi i symbolteksten går over til at give det koncentrerede overblik over nærværende kapitel, give et lille indblik i den oplevelsesbasis, på hvilken den jordmenneskelige viden eller videnskab hviler.