226. I henhold til det, vi i nærværende kapitel har skildret,
er den fysiske legemsfunktion altså kun i stand til at give individet – ikke videns-, men fornemmelsesoplevelser, hvilket altså vil sige, den bevidsthedsform, der er den herskende i dyrerigets første zoner.
Jordmennesket adskiller sig fra disse zoners væsener derved,
at det netop foruden at kunne opleve fornemmelser også kan opleve viden.
Medens den første bevidsthedsform er at udtrykke som fysisk, er den sidstnævnte derimod at udtrykke som åndelig.
Men da jordmenneskets åndslegemer kun fremtræder i fostertilstand og således hovedsageligt endnu kun er underbevidsthed, bliver den viden, som jordmennesket er i stand til at tilegne sig, ligeledes kun fremtrædende i fostertilstand.
Da jordmenneskets fundamentale bærelegeme for dagsbevidstheden jo udgøres af dets fysiske legeme og de i dette rodfæstede fysiske sanser, der alle giver fornemmelsesoplevelser, hvilket vil sige de fysiske syns, hørelses-, lugte-, smags- og almindelige fornemmelsesindtryk, bliver det således disse fornemmelsesoplevelser, der bliver den første udløsende basis for individets begyndende åndsfunktion eller skabelse af viden.
Denne viden vil altså være identisk med en begyndende afsløring af den fysiske eller materielle verden.
Men da den materielle verden i følge kosmiske analyser kun udgør tilværelsens fosterzone, bliver jordmenneskenes viden eller videnskab således som allerede tidligere nævnt kun udgørende den åndelige verdens periferi.
Men den jordmenneskelige videnskab bliver ikke stående ved det, men er under stadig udvikling og vil engang komme til at omfatte ikke alene den åndelige verdens periferi, men også dens centrum eller alle de øvrige tilværelsesplaner.